9 aktier kunstig intelligens ikke kan true

Hvem bliver vinderne indenfor kunstig intelligens? Hidtil har fokus været mest på netop det – at finde vinderne. Holdningen har været, at jo mere teknologisk en virksomhed er, jo mere gavn kunne den få af kunstig intelligens.

På det seneste er investorernes holdning imidlertid vendt rundt: At jo mere teknologisk virksomheden er, jo mere udsat er den. Frygten er, at kunstig intelligens ikke blot kan hjælpe med at blive mere effektiv, men simpelthen udradere forretningen. Dette skifte har ramt især softwareselskaber, der ellers kunne være oplagte vindere.

Hidtil har opfattelsen været, at disse selskaber ved at implementere kunstig intelligens, kunne få store effektivitetsgevinster. Nu er frygten dog, at de store AI-selskaber selv vil skabe og udbyde denne software – og at barriererne for at entrere en branche bliver så små, at opstartsvirksomheder kan gøre store indhug i mastodonters indtjening ved at sætte AI til at lave tilsvarende software.

Frygten har ramt bredt
Frygten har også spredt sig til helt andre typer af virksomheder – for eksempel transportselskaber som danske DSV. Denne udvikling illustrerer meget godt, hvor svært det kan være at udpege vinderne. Og at taberne kan blive nogle andre, end man først troede.

I stedet for at prøve at spotte vinderne – og måske taberne – kan det derfor give mening i stedet at prøve at spotte ’ikke-taberne’; de selskaber, hvis produkter og services vil blive mindst påvirkede af AI. Som den berømte investor Charlie Munger har sagt noget i retning af: ”Man behøver ikke gøre ret meget rigtigt, så længe man undgår store fejl”. Jeg har derfor forsøgt at kigge i retning af ting, som vi, uanset AI, skal bruge i fremtiden.

Fysiske ting skal vi stadig bruge
Uanset hvor nemt det bliver at lave software, eller hvor meget processer kan optimeres, skal vi stadig have mad, vi vil stadig rejse og bo på hotel, og vi skal også stadig have bragt varer ud.

Men hvis vi skal have bragt varer ud, hvorfor blev DSV så ramt? De bringer jo varer ud. 

I dette tilfælde er DSV’s berømte ’asset-light model’ pludselig forvandlet fra en fordel til en ulempe. DSV ejer ikke lastbilerne, der bringer varerne ud, hvilket har været en fordel, fordi det svære ikke ligger i at lave og køre en lastbil, men derimod i at få logistikken til at køre smidigt og omkostningseffektivt, når millioner af varer – på kryds og tværs – skal bringes fra A til B, fra C til D og så videre. 

Det er dog også den del, der nu måske kan gøres bedre af AI, hvorimod lastbilerne der skal bringe varerne ud stadig er nødvendige. Det er muligt, lastbilen bliver selvkørende, og det er muligt, droner kan bruges på den sidste del af rejsen, men varen skal fysisk bringes ud. 

Denne type selskaber har allerede fået en betegnelse i investeringslingo: HALO – High Assets Low Obsolesence – altså selskaber med mange fysiske aktiver, der ikke bliver overflødige.

9 AI-resistente aktier

1. Demant
2. Canadian National Railway
3. Yum China
4. NKT
5. LEG Immobilien
6. LVMH
7. Rio Tinto
8. OTIS Worldwide Corporation
9. Vinci

Per Juul ejer gennem Juul Value Invest aktier i LEG Immobilien og Yum China.