Perspektiv

Tillidskrise: Flere skeletter de kommende dage?

Billede
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

I løbet af onsdagen tager usikkerheden omkring banksektoren til i Europa efter den største aktionær i Credit Suisse udelukker at øge investeringerne i banken.

”Det er ikke umiddelbart kritisk, fordi banken ikke har efterspurgt det. Derfor er situationen i Europa meget, meget anderledes, end det vi ser i USA, skriver cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar onsdag eftermiddag.

Alligevel ser vi store udsving på de finansielle markeder, noterer han. Aktiekurserne falder, særligt når det gælder de europæiske banker. Ligeledes svækkes euroen, mens der også er kraftige rentefald.

BLIV MEDLEM AF DANMARKS STORE AKTIE-FÆLLESSKAB

”Udtalelser fra en af storaktionærerne i Credit Suisse sætter i løbet af onsdagen gang i finansmarkederne i Europa. Det er endnu en dosis af uønskede ingredienser i en allerede kompliceret cocktail for Den Europæiske Centralbank (ECB), inden centralbanken i morgen skal tage en ny stor beslutning omkring renten i eurozonen.

”Markedsreaktionen er dog et kraftigt vidnesbyrd om, at investorerne lige nu sidder på nåle. Vi kan også se, at investorerne nu hælder til, at ECB kun hæver renten med 0,25 procentpoint i morgen. Reelt set er det en form for tillidskrise, hvor investorerne er meget nervøse for, om der er flere skeletter i skabet, som vælter ud i de kommende timer og dage,” skriver cheføkonomen og uddyber:

”Det vil man skele til i ECB og ECB-direktørerne vil nok helt frem til i morgen formiddag holde nøje øje med markederne. Vi forventer fortsat en fast hånd og en renteforhøjelse på 0,50 procentpoint, men intet er givet på nuværende tidspunkt. Det ses tydeligt på de finansielle markeder.”

Herunder kan du se Dansk Aktionærforenings seneste aktie-tv:

Remote video URL

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.

LÆS OGSÅ:
Anbefaler salg af dansk aktie: "Står til massive kurstæsk"

Aktiechef: Her bliver afkastet lavest de kommende 12 måneder

Efter kraftigt kursfald: Banken siger 'køb'