Slut med amerikanske udbytteaktier for danske investorer?

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Med den såkaldte 'Big Beautiful Bill', som blev fremsat i den amerikanske Kongres tidligere i år, indføres en ny sektion i den amerikanske skattelovgivning: Section 899 ”Enforcement of Remedies Against Unfair Foreign Taxes”.

Forslaget har allerede skabt bekymring blandt udenlandske investorer – herunder mange danskere med fokus på udbytte – da det kan ændre spillereglerne markant for investering i amerikanske aktier.

Men hvad betyder Section 899 egentlig, og hvilke alternativer bør man som dansk investor overveje?

Hvad indebærer Section 899?

Section 899 , der allerede er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus, er på vej igennem Senatet og forventes behandlet en gang i august. Den giver mulighed for at lægge betydelige skatter (over tid, op til samlet mellem 35% og 50% uanset dobbeltbeskatningaftaler) på udbytter betalt til lande der bedømmes som havende "unfair skatter". Ja, så løst er det formuleret. Det retter sig specifikt mod lande der lægger skat på digitale tjenester. Danmark har f.eks. for nyligt indført en 2-5% streaming skat, og er derfor kandidat. EU arbejder også på at indføre skat på digitale tjenester.

Så samlet set har Section 899 til formål at begrænse visse skattefordele for udenlandske investorer i amerikanske selskaber. I praksis kan det betyde:

• Højere kildeskat på udbytter (op til 50 % i nogle tilfælde).
• Flere begrænsninger på at anvende dobbeltbeskatningsoverenskomster.
• Potentielt krav om indberetning via amerikansk mellemmand, hvis aktierne ikke ejes gennem en lokal fond eller ETF.

Privatinvestorer i Danmark, der investerer direkte i amerikanske udbytteaktier (som f.eks. AT&T, Coca-Cola, Johnson & Johnson eller Realty Income), kan blive ramt, hvis Section 899 vedtages i sin nuværende form.

LÆS OGSÅ: Trækker stikket på dansk C25-aktie - og sætter høje kursmål på Novo og Vestas

Hvordan bør danske investorer reagere?

Først og fremmest: panik er ikke løsningen. Loven er ikke endeligt vedtaget, og mange detaljer er stadig uklare. Men følgende forhold er vigtige at overveje:

• Tjek om dine investeringer allerede er via en fond/ETF – UCITS-ETF’er kan være beskyttet.
• Hold øje med ændringer i amerikansk kildeskat i din årsopgørelse.
• Undersøg hvordan din handelsplatform håndterer amerikanske udbytter og skat.

Hvad der også er værd at bemærke er, at Wall Street også er ved at reagere, da de er bekymrede for, hvad denne lovgivning kan betyde for det amerikanske aktiemarked. Hvis udenlandske investorer, der skønsmæssigt ejer 20 % af amerikanske aktier, beslutter sig for at forlade det amerikanske marked i større eller mindre grad, vil det kunne udløse et nyt børskrak, når man også medtager at den amerikanske statsgæld for nylig er blevet nedgraderet og vil blive betydelig forværret, hvis folk trækker store beløb ud.

Alternativer til amerikanske udbytteaktier

Diversificering som et middel til at reducere risici har altid været et godt værktøj. Også i dette tilfælde, hvis Section 899 bliver vedtaget, kan det blive mere attraktivt at søge mod alternative markeder for udbytteaktier – især Canada og Europa, hvis skattesystemer i givet fald er mere investoregnede for danskere.

• Realty Income (O) → CT REIT (Canada) ~5.8 %
• AT&T → Telus Corp. (Canada) ~7%
• Johnson & Johnson → Sanofi (Frankrig) ~4.5% eller Novo Nordisk (DK) ~2,3%
• Procter & Gamble → Unilever (NL/UK) ~3.5%
• US Bancorp → Danske Bank (DK) ~8,2%
• VYM/SCHD → iShares Euro Dividend UCITS ETF (IDVY) ~4,7% eller SPDR S&P Euro Dividend Aristocrats (EUDV) ~3,6%

LÆS OGSÅ: Sætter højt kursmål på verdens største aktie

For og imod alternativer udenfor USA

Fordele:

• Bedre skattemæssig behandling
• Valutarisiko er lavere i EUR eller DKK
• UCITS-sikkerhed og regulering
• Generel risikospredning pga. diversificering

Ulemper:

• Salg kan udløse en skat for realisationsbeskattede aktier
• Veksling fra USD til CAD, EURO eller DKK koster kommission
• Det amerikanske marked er førende indenfor f.eks. teknologi, biotech, og globale mega-cap virksomheder og gør det svært at finde 1:1 alternativer.
• Det amerikanske marked har over lang tid haft større vækst end andre markeder.
• Større US likviditet og mindre spreads i mange tilfælde.

Konklusion

Det er endnu for tidligt at afskrive amerikanske udbytteaktier, men Section 899 bør måske give anledning til at tænke i diversificering, hvis man ikke allerede har en god spredning på geografier og sektorer. Ved at inkludere canadiske og europæiske aktier og/eller ETF’er i porteføljen, kan man opnå:

• Stabil udbyttebetaling
• Lavere skat, hvis Section 899 vedtages, samt færre administrative benspænd, selvom forskellige europæiske dividendeskatter også bringer sine udfordringer
• Mindre eksponering mod ændringer i amerikansk lovgivning

Skribenten af dette indlæg Jan B. Lillelund ejer aktier i Danske Bank.