Analyser

BMW og Daimler: Høj indtjening og nyeste teknologi

Billede
BMW og Daimler-ejede Mercedes Benz, er oplagte konkurrenter til Tesla. Her får du en mini-analyse af begge bilproducenter.
Billede

Af
Henrik Ekman

cand.merc. og tidl. aktiechef i Maj Invest

BMW og Daimler-ejede Mercedes Benz, er – sammen med Porsche og Audi – de oplagte direkte konkurrenter til Tesla.

Hos Daimler knytter forventningerne sig især til den nyudviklede EQS, som er en af de første modeller på selskabets nye el-bil platform med højt teknologiindhold.

Læs den store sektoranalyse om el-biler her.

For investorerne er det interessant, at modellen vil blive produceret på samme produktionslinjer, og forventes at have tæt på samme indtjeningsniveau som den benzindrevne S-model. Dermed adskiller Daimler sig fra mange andre af sine konkurrenter.

BMW forventer dog også at forblive i den mest velindtjenende del af branchen sammen med Daimler. Det skal ske via det såkaldte Neues Klasse initiativ, der i de kommende år vil sænke BMW’s omkostninger til el-biler markant. Initiativet vil også muliggøre brug af brintteknologi. Ud over forventninger om opretholdelse af en – for branchen – høj indtjening, udbetaler begge selskaber også høje udbytter.

På kort sigt er Daimler steget en del mere end BMW på grund af planerne om at frasælge selskabets lastvognsforretning. På længere sigt ser begge aktier meget attraktive ud, og derfor er anbefalingen på begge køb.

Børskode: Xtra: BMW
ISIN: DE0005190003
www.bmwgroup.com

Børskode: Xtra: DAI
ISIN: DE0007100000
www.daimler.com

Henrik Ekman ejer aktier i Daimler og BMW.