Analyser

Militær og medicin – en solid overskudshistorie

Billede
Billede

Af
Thomas Grønlund Nielsen

cans.scient. i fysik, kapitalforvalter i Upstream Invest

For den mere konservative investor er BWXT et godt bud. Virksomheden med cirka 7.000 ansatte står for forsyningskæden til byggeri af reaktorer, herunder til ubåde og rumfart. BWTX er derfor mere militært orienteret, så hvis man ikke har noget imod at investere i våbenbranchen, er aktien en mulighed.

BWXT arbejder dog også med medicinsk anvendelse af nuklear energi. Det er måske ikke så velkendt, men såkaldt nuklearmedicin – altså brug af radioaktive isotoper til diagnose og strålebehandling – er en kæmpe branche med millioner af arbejdspladser alene i USA. Man regner med at mindst hver tredje person der går ind på et hospital, kommer i kontakt med radioisotoper – ofte uden at vide det, for det er ikke noget, man reklamerer med.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

BWXT udspringer af et gammelt, amerikansk selskab, Babcock & Wilcox, der var med til at bygge de første reaktorer i 50’erne til amerikanske ubåde. Også her ses monopollignende forhold med høj margin og afkastgrad.

BWXT har en solid overskudshistorie med fordobling af overskud i de sidste fem år. I perioden er omsætningen vokset med 30 procent. Forrentning af egenkapital er helt oppe på 50 procent, mens forrentningen af den investerede kapital dog kun er 17 procent, da soliditetsgraden kun er på 30 procent.
Virksomheden samarbejder med både Centrus Energy og NuScale.

Børskode
BWXT

ISIN
US05605H1005

www.
bwxt.com
Anbefaling
Køb