Trump fremstiller sig som self-made forretningsmand, men er reelt et omvandrende fallitbo

Mange af os husker Alene Hjemme-filmene, hvor Macaulay Culkin i 2’eren bliver væk i New York og indlogerer sig på selveste The Plaza Hotel. Her møder vi hotellets ejer, Donald Trump, der spiller ham selv – det er nemlig helt korrekt, at han fra 1988 til 1995 ejede det fashionable hotel på Manhattan.

Der er noget pudsigt illustrativt ved historien om Trumps ejerskab af hotellet. Efter en omfattende renovering, som han satte hustruen Ivana i spidsen for – selv om hun absolut ingen forudsætninger havde for det – gav hotellet et beskedent overskud i et par år. Trump havde lånt hvad der svarer til 2,5 milliarder kroner for at købe hotellet. Efterhånden voksede gælden til 4 milliarder kroner, og der var alenlangt til breakeven. Trump foreslog at omdanne hotellet til ejerlejligheder, men en nedtur på ejendomsmarkedet kom i vejen – og det endte med et kontrolleret kollaps, hvor Citibank overtog knap halvdelen af ejerskabet af hotellet.

Udfordrer Trumps fortælling
Illustrutativt, fordi det lidt er sådan, Donald Trump driver business. På må få - og uden nogen større sans for forretning. Det har de to undersøgende journalister Susanne Craig og Russ Buettner, kendt fra New York Times, skrevet en yderst interessant bog på 528 sider om, der mildt sagt udfordrer Trumps egen fortælling om, at han er en self-made forretningsmand. Forfatterne finder, ved at dykke ned i økonomiske nøgletal, skatteoplysninger, arkiver og databaser, at der er milevidt fra Trumps selvbillede af egne forretningsevner til virkeligheden, hvilket sådan set er meget lidt overraskende.

Historien om Trump er nært koblet til hans far, Fred Trump, der som søn af tyske immigranter opkøbte tomme grunde i Queens, New York. Han opbyggede store dele af sin formue i årene efter 2. verdenskrig ved at snyde regeringen, hvis boligprogram finansierede mange af hans byggerier. Fidusen var at få byggerierne til at fremstå dyrere end de var – hvorefter Trump Sr. stak de ekstra penge i lommen. Huslejen var også bygget på de kunstigt høje byggepriser, så selv om han løste et reelt problem med boligmangel, gik det ud over lejerne.

Et lille lån på 413 millioner
Donald Trump har ikke lagt skjul på, at han har lært meget af sin far, og han har også fortalt, at faren tidligt gav ham et “meget lille lån” i 1975. Det er selvfølgelig et definitionsspørgsmål hvad man kan kalde “lille”, men mon ikke mange amerikanere ville sige, at 413 millioner dollars ikke falder inden for den kategori? Forfatterne regner sig via selvangivelser og dokumenter frem til det svimlende beløb.

Ad åre formøblede han lånet på investeringer i hoteller, kasinoer, golfbaner og ejendomsprojekter – alt sammen selvfølgelig med luksus som overliggeren. Og gang på gang gik det galt. 11 gange helt galt. Trump-virksomhederne har nemlig hele 11 gange indgivet konkursbegæringer.

Når det gang på gang lader sig gøre at komme op til overfladen igen via nye lån og kreditter, skyldes det ikke mindst, at Trump formåede at omdanne sit navn til en slags varemærke. I skabelsen heraf spillede hans medvirken i tv-shows en stor rolle, skriver forfatterne. 

Formue på 20,5 millioner dollars
De dokumenterer også, at Forbes ikke havde ret, da magasinet i 1990 skrev, at Donald Trump var god for 500 millioner dollars. Virkeligheden var ifølge de amerikanske spillemyndigheder, at han havde en formue på 20,5 millioner amerikanske dollars.

Domme har løbende taget store bidder af Trumps formue. Angiveligt så store bidder, at Trump i 11 ud af 18 undersøgte år slet ikke har betalt indkomstskat. I 2017, hvor han første gang blev præsident, lød hans føderale skattebetaling på sølle 750 dollars. Det har været muligt at grave frem, da en højesteretsdom i 2021 slog fast, at han skulle aflevere sine selvangivelser. 

Efter at have læst bogen tænker man uværgerligt, at Trump blot burde have investeret sin formue passivt i ejendomme og aktier. Det havde sikkert givet et langt større afkast end han har formået. Forbes vurderede i 2017, at han var god for 2,5 milliarder dollars, men idet hans formue er placeret i ejendomme, lader den sig vanskeligt opgøre præcist. 

Uangribelig grundig
Forfatterne piller på sin vis ved selveste den amerikanske drøm. For måske er vi ganske enkelt for dumme, hvis vi tror, at rigdom er lig med dygtighed. At folk, der hævder at have en vis status, ikke lyver for os. For der er jo en kæmpe forskel på hårdt arbejde og rent held – og det er først og fremmest det sidste, der er skyld i, at der overhovedet er et indestående på Donald Trumps konto. 

Bogen tilføjer nye detaljer til den velkendte fortælling om Donald Trump – takket være uangribelig grundig journalistisk research. Den er tung, men absolut læseværdig. Som ofte før set har grundigheden den uheldige bivirkning, at bogen nogle steder bliver for langtrukken og rig på detaljer, der i det store billede ikke er så væsentlige.