"Guldkalven" er stærkt teater med holdning

Marie Krogh bliver syg af sukkersyge i en tid, hvor den eneste behandling er at holde op med at spise. Eller i hvert fald kun indtage et absolut minimum af mad. Når kroppen ikke kan holde til det længere, dør man. Det er den barske virkelighed, der danner grundstenen for den virksomhed, vi i dag kender som Novo Nordisk.

For kærligheden får August Krogh til at opsøge en eksperimenterende læge i USA. Her får han opskriften på insulin på én afgørende betingelse: At den aldrig må ende i hænderne på nogen, der udelukkende vil skabe medicinen for profit. Det løfte vender vi tilbage til. 

En alternativ analytiker
Det er faktisk lidt en luksus at få én af sine investeringer sat i spotlys og kigget på fra et helt andet perspektiv end den gængse aktieanalytikers. Fire skuespillere sætter nemlig krop og ord på virksomheden Novo Nordisk fra dens spæde start og frem til i dag.

Som investor skal jeg vente længe på historien om Novo Nordisk som børsnoteret virksomhed og de følger, der kom heraf, men måske gør det ikke noget. For i første akt portrætteres August og Marie Kroghs kærlighed, som er drivkraften bag insulinproduktionen og ærligt dér, hvor den gode historie er.

For hvad er motivationen for en virksomhed som Novo Nordisk, hvis ikke at redde et menneskeliv? Og gennem første akt bliver det nærmest messet frem, at fremskridtet, de mange fabrikker og effektiviseringerne jo er for at redde endnu flere menneskeliv.

Patienten i fokus 
Marie, spillet af Marie Louise Wille, er fortællingens stemme gennem hele første akt. Patienten, som sætter erhvervseventyret i gang, og jeg får som investor et indblik i virksomhedens raison d’être. Jeg forstår vigtigheden af min investering, og jeg spejler mig i ønsket om, at mine penge gør en forskel for millioner af mennesker.

I anden akt er patienten Novo Nordisk selv. Og sygdommen er blandt andet konkurrencen fra Eli Lilly, behovet for at tilfredsstille aktionærer, og politikernes ønske om flere arbejdspladser. Novo Nordisk er blevet patienten, som hele tiden skal holdes i live. Samtidig bliver vi konfronteret med det originale løfte om ikke at være til for profit. Et løfte, som bliver svært at holde, netop som Novo Nordisk går ind på fedmemarkedet. 

Der bliver ikke lagt fingre imellem for publikum. Løftet er brudt, og Novo Nordisk er i dag bundet på hænder og fødder af kapitalismen og et vægttabsmiddel, som kunderne vil have uanset eventuelle bivirkninger.

Kunstens dom over kapitalismen
Som publikum ville jeg ønske, at jeg fik et valg. At jeg ikke skulle fodres af med den gamle fordom om, at kunsten hader kapitalismen. For selvom løftet muligvis er brudt, så får jeg ikke muligheden for selv at mene noget om det. I Guldkalven er det sort/hvidt. Første akt handler om mennesker, modstand og kærlighed. Anden akt er det stress, patriarkatet og kapitalisme.

Næsten to selvstændige fortællinger. Og jeg forstår godt det teatralske greb og ønsket om at udstille menneskers grådighed i nutiden. Men måske er det også lidt for nemt. Som investor ville jeg i hvert fald gerne have set et mere nuanceret bud på, hvad Novo Nordisk er i dag. 

Vi efterlades på en all time high, og som den fiktive direktør, Søren, siger til sidst, så ser man dybere ned i afgrunden, jo højere op på bjergets tinde, man kommer. Og det kan være svært at holde balancen. 

Så kan Novo Nordisk holde balancen på de skrå brædder? Det vil jeg sige, ja. Måske i virkeligheden bedre end de på nuværende tidspunkt gør i virkeligheden. Som investor skal du se den for at blive klogere på virksomhedens udgangspunkt og lade dig forføre af de dygtige skuespillere og æstetikken i den metaforiske scenografi. Men ikke for at forstå, hvad du investerer ind i i dag.

Ligesom med virkelighedens Novo Nordisk, så er der penge i teaterstykket, som melder alt udsolgt i denne omgang, men de har åbnet billetsalget for næste sæson, hvor Guldkalven spiller igen fra 21. november til 10. december 2026.