Vi slap for “hævnskatten” - er faren helt ovre?

Denne klumme er udtryk for Jan B. Lillelunds egen holdning. Jan B. Lillelund er investor og medlem af Dansk Aktionærforening

Jeg har tidligere haft et indlæg i nyhedsbrevet om den ”hævnskat” som Donald Trump ville indføre for at straffe lande der indfører, efter USA's vurdering, urimelige skatter.  Hermed en opfølgning på hvad der er sket siden.

LÆS OGSÅ: Køber ny amerikansk udbyttehest

USA’s kongres vedtog den 3. juli 2025 H.R.1, også kaldet “The Big Beautiful Bill Act”, underskrevet af Donald Trump dagen efter på USA's uafhængighedsdag. Oprindeligt skulle Section 899, den såkaldte “hævnskat”, indføres for at bekæmpe udenlandske skatter på amerikanske firmaer, fx digitale services og OECD’s UTPR-model.

Lovteksten ville bl.a. markant kunne øge amerikanske skattesatser for berørte virksomheder og personer fra disse lande, hvilket potentielt kunne skade udefrakommende investeringer i USA. Efter pres fra Wall Street og lobbygrupper blev section 899 dog først udskudt (til tidligst 2027), og dernæst helt fjernet fra lovteksten – og blev således ikke en del af den endelige lov.

Er vi så tilbage til status quo?

Det korte svar her er ja.  Men der kan stadig være malurt i bægeret. Ud over den nu fjernede section 899, kan den amerikanske administration stadig bruge section 891 , som fordobler den gældende amerikanske skattesats under visse omstændigheder, og øge tariffer for at bekæmpe opfattede unfair udenlandske skatter.

Mens den nøjagtige begrundelse for oprindeligt at inkludere section 899 i H.R.1-loven forbliver uklar, synes hensigten klart at være at opmuntre andre lande til at fritage amerikanske virksomheder fra visse skatter, herunder den Digital Services Tax, som i Danmark ikke kun pålægges på overskud, som ville være mere normalt, men på den fulde omsætning af de berørte virksomheder.

LÆS OGSÅ: "Aktien kan godt doble"

Og eftersom den danske skat i sin nuværende form i altovervejende grad kun berører amerikanske streamingselskaber, er der fortsat muligheder for at en dialog mellem DK og US kan genopstå omkring denne omsætningsskat.

Selvom Section 899 bestemmelsen synes at være fjernet for nu, efter at USA nu ikke længere bliver omfattet af OECDs tiltag på skatteområdet, kunne loven således fortsat forsøgt genindført i kommende lovgivning og med enhver begrundelse, hvis den ønskede lettelse eller virkning for amerikanske virksomheder og den amerikanske stat ikke synes at materialisere sig. Dette vil nok tidligst kunne ske ved kongressens lovforhandlinger til oktober 2025 og er nok ikke så sandsynligt, men Donald Trump er, som vi har set ved mange lejligheder, uberegnelig.

Det vil derfor være på sin plads for danske investorer, pensionskasser og især den danske regering at overvåge udviklingen af det internationale skatteregime nøje og træffe passende foranstaltninger i tide, da porteføljeomallokeringer, især over korte tidsrum og til andre skatteregimer og geografier, kan være meget vanskelige og kostbare.

Så vi slap for hævnskattet.

LÆS OGSÅ:
Thorleif Jacksons danske udbytteportefølje giver utroligt afkast - se aktierne

Hvad taler for og imod fremtidige investeringer i amerikanske aktier?

Fordele

Stærk selskabsindtjening og vækst: Store amerikanske virksomheder, specielt inden for tech og AI, har fortsat en robust indtjening og global førerposition, understøttet af favorable skattelettelser.

Reguleringspause på AI og tech: H.R.1 indfører et moratorium på nye statslige/lokale AI-regler, hvilket giver store techfirmaer som Microsoft, Google og Nvidia frit spil til videreudvikling en klar konkurrencefordel.

Favorabelt investeringsklima for visse industrier: Skattemæssige fordele på straksafskrivning, energiforsyning, og forsvarsindustri styrker investeringer i flere sektorer.

Ulemper og risici

Større tarif- og skatteusikkerhed: Nye og højere toldsatser ligger på et væsentligt højere niveau end tidligere – de reelle effekter og tværnationale modsvar er fortsat uafklarede, selvom der ligger en aftale med EU på 15% på EU-varer og 0% på US-varer. Djævlen her ligger i detaljerne, da aftalen ikke er juridisk bindende, men fortsat genstand for forhandlinger.

Stigende amerikansk gæld og underskud: H.R.1 øger gældsloftet med $5 billioner og forventes at forværre budgetunderskuddet markant, hvilket kan påvirke den økonomiske stabilitet og USA's kreditvurdering negativt.

Politiske og regulatoriske risici: Lovgivningen er under konstant pres og forhandling - ændringer i skatter, toldsatser og investeringsincitamenter kan ske hurtigt og med store konsekvenser.

Høje værdiansættelser og nervøse markeder: Store udsving på aktiemarkedet, især hvis der opstår nye “confidence cascade events” eller egentlige markedschok som hurtigt kan medføre fald.

Hvem er vindersektorerne og -virksomhederne af H.R.1

Sektorer med klare fordele

Store tech- og AI-firmaer: Virksomheder som NVIDIA, Microsoft, IBM, Google, Meta får fordel af reguleringspausen og lovgivning, der beskytter deres innovation og forspring.

Fossile brændstoffer & udvinding: Kul, olie og gasfirmaer som ExxonMobil, Chevron, Alpha Metallurgical Resources, Warrior Met Coal, etc., får massive skattelettelser og beskyttelse mod minimumsskatten der ellers har gjaldt for disse typer af virksomheder.

Forsvar & rumfart: Lockheed Martin, Northrop Grumman, SpaceX, Blue Origin og relaterede virksomheder får et direkte løft gennem øgede forsvarsbudgetter og adgang til skattefrie obligationer.

Halvleder/tech forsyningskæder: Firmaer som Intel, Micron og TSMC Arizona drager fordel af en øget ”Advanced Manufacturing Tax Credit” (øges fra 25% til 35%).

Lægemiddelindustrien: Bl.a. Johnson & Johnson, Vertex, Merck og AbbVie beskyttes mod prisforhandlinger og visse tidligere begrænsninger på “orphan drugs” og kan nu udvide deres anvendelse på flere profitable behandlinger.

Detail og forbruger: Ulta Beauty, Macy's, Ralph Lauren har for nylig vist robust regnskab og kursstigninger på et volatilt marked, især pga. stærk ledelse og strategiske tiltag. Tarifferne begynder dog at trække sine spor, så billedet her er mere broget.

Private fængsler & våbenproducenter: CoreCivic, GEO Group, Smith & Wesson m.fl. får direkte finansiering og fjernelse af afgifter, hvilket fremmer indtjening og ekspansion.

Investeringer i amerikanske aktier har stadig mange fordele, især hvis man ser på store, innovative og politisk begunstigede virksomheder. Men markante risici ligger fortsat i USA's gældseksplosion, markedsuro, og lovændringer, hvor det især er nødvendigt at holde sig orienteret om den politiske udvikling og huske fordelene ved bred og diversificeret portefølje.

Vindersektorerne lige nu og i den nærmeste fremtid vil være dem, der får målrettede skattelettelser og/eller lovlempelser gennem H.R.1.

Teksten er udtryk for skribentens egen holdning.