Investeringsstrateg forklarer stort kursfald i Novo-aktien
Novo Nordisk aktien tager igen et stort dyk efter endnu en stor skuffelse. REDEFINE 4 studiet er en af opfølgerne til det skuffende REDEFINE 1 studie, fra forrige december, der for alvor satte gang i Novo Nordisk nedturen.
REDEFINE studierne omhandler den potentielle Wegovy afløser, CagriSema, og det netop udkomne REDEFINE 4 studie måler effekten af CagriSema sat op imod, Tirzepatide, der er det aktive stof i Eli Lillys nuværende pendant til Wegovy, Zepbound.
LÆS OGSÅ:
"Aktien kan stige mellem 50 og 100 procent"
Studiet var vigtigt for Novo Nordisk, da det kunne vise, hvorvidt Novo Nordisk med CagriSema stod stærkere end de nuværende vægtabsprodukter på markedet. Et stærkt resultat havde derfor betydet, at Novo Nordisk potentielt kunne tage markedsandele fra Eli Lilly. Dette ser nu ud til at blive væsentligt svære end hvad man havde håbet på.
Resultatet fra Novo Nordisks pressemeddelelse forklarer meget klart hvorfor dagens udmelding resulterer i et stort kursfald. Patienter på CagriSema opnåede et vægttab på 23 % på 84 uger, hvor patienter på tirzepatide endte på 25,5 %.
LÆS OGSÅ:
Danske kvalitetsaktier på udsalg: Sætter fire danske kvalitetsaktier på favoritlisten
2,5 procentpoints forskel lyder måske ikke af meget, men når Eli Lilly allerede har tirzepatide / Zepbound på markedet, er det svært at positionere et potentielt nyt produkt som CagriSema som lige så godt eller bedre, og det kan ramme forventningerne til den fremtidige omsætning hos Novo Nordisk. Dette forklarer ligeledes, hvorfor Eli Lilly stiger ca. 4 % i det amerikanske formarked.