Grønland-sag kan skabe ballade på finansmarkederne
Venezuela betyder ikke så meget for markederne, det er Grønland der kan skabe ballade på de finansielle markeder, skriver Frank Hvid Petersen.
2026 er geopolitisk kommet voldsomt fra start med først USA’s militære aktioner i Venezuela og tilfangetagelsen af præsident Maduro og sidenhen de direkte ønsker og trusler fra Donald Trump om at overtage Grønland.
Begivenhederne synes at bekræfte et af de punkter jeg har øverst på mit investerings-bingokort for i år: Vi kan meget vel opleve en amerikansk præsident Trump, der agerer endnu vildere, voldsomere og mere utilregneligt i 2026 end i 2025. Dels pga. hans ego/narcisisme, der bare vil have mere magt og blande sig i stadigt flere områder, indtil han møder reel modstand. Dels fordi han har så ringe meningsmålinger så tæt på midtvejsvalget i november og vil gøre alt for at få dem til at blive bedre.
LÆS OGSÅ:
Nu har Thorleif Jackson lavet 3.950 procent i afkast - se porteføljens 11 aktier
Kun fantasien sætter grænser for, hvad vi kan forvente: Yderligere intervention i Venezuela, invasion af Grønland/Cuba/Columbia/ Panama etc., installering af Trump-venlige folk på afgørende poster i den amerikanske centralbank Fed, eskalerende brug af Nationalgarden eller ICE, indgreb mod specifikke virksomheder/brancher m.m.
Artiklen fortsætter under podcast-afspilleren.
Det interessante er, at siden tavle-seancen i april 2025, hvor hans højere end ventede toldsatser udløste et minikrak på Wall Street, så han hurtigt trak mange af dem tilbage, der har Trump ikke påvirket markederne negativt. Tværtimod er der faldet mere ro på handelsfronten, især overfor Kina, hvilket er meget positivt.
Investorerne tror også, at finansmarkederne - i form af dykkende aktiekurser og stigende renter - og USA’s toperhvervsledere kan disciplinere ham, hvis han gør noget alt for åndssvagt. Det skete i april og det skete hver eneste gang kineserne lagde pres på i forhandlingerne sidste år, fx ved at true med at stoppe eksporten af vigtige mineraler og metaller for USA’s erhvervsliv. Resultatet blev TACO: Trump Always Chickens Out.
Den afslappede markedsreaktion på militæraktionerne i Venezuela skyldes ifølge mange eksperter, at Venezuela er en mikroskopisk økonomi og samtidig er det svært at skrue op for deres oliehaner på den korte bane og derigennem sænke oliepriserne, hvilket ellers ville være meget positivt for inflationen i USA og dermed også for finansmarkederne.
Trumps besættelse af tanken om at overtage Grønland eller kontrollen med Fed er dog langt mere sprængfarlige og kan udløse meget negative markeds-reaktioner i tilfælde af, at det udløser en konflikt med EU eller eroderer Fed’s troværdighed.
Mht. Grønland tror stadigt flere geopolitiske eksperter, at Trump vil gå rigtig langt for at få det ind under USA inden for kort tid og helst inden 250 års fejringen af USA’s uafhængighed 4. juli i år. Jo stærkere en støtte til kongeriget Danmark fra vores EU-allierede, desto større risiko for en konfrontation med Trump-regeringen på en lang række områder, bl.a. handel og investeringer.
Indtil nu har EU undgået sådan en konfrontation med Trump og bøjet af næsten hver gang. Men det er som om, der i EU er ved at være en realisering af, at jo mere man bøjer sig for Trump, desto mere presser han bare for at få endnu mere overhånd i relationen. Hvis Trump derfor presser videre mht. overtagelse af Grønland, er risikoen derfor, at EU – sammen med UK – denne her gang vil svare igen.
Og så får det pludselig markant indvirkning på markederne, fordi en handelskonflikt skader mange virksomheders indtjening. Derfor kan balladen om Grønland pludselig få stor indvirkning på de finansielle markeder.