Hvordan kan alt stige på samme tid?

Normalt er en huskeregel, at guldprisen og obligationerne stiger når aktierne falder og omvendt.

Sådan findes mange huskeregler omkring markedet og de forskellige aktivklassers korrelation, men i den seneste tid har så godt som alle aktivklasser oplevet stigende priser. Men hvordan hænger det sammen, hvordan kan så godt som alt stige på samme tid, og hvor kommer pengene fra?

På trods af global uro, højere toldsatser i USA og frygt for tilbagevendende inflation, har aktierne globalt set haft et rigtigt fornuftigt år.

På samme tid er flere råvarer steget i pris med ædelmetaller som guld, sølv og platin i spidsen. Samtidig er flere obligationskurser begyndt at stige i takt med, at renterne verden over er på vej ned, hvilket også kan ses i f.eks. det danske boligmarked, der i 2025 endnu en gang har taget fart.

LÆS OGSÅ: "Aktien ser meget attraktiv ud"

Der er flere grunde til at så godt som alle aktivklasser er steget i pris i år på trods af flere makroøkonomiske og geopolitiske bekymringer. Hovedgrunden kan være, at pengemængden endnu engang stiger markant i flere af verdens største økonomier, og det betyder kort fortalt, at værdien af penge falder relativt til andre aktiver.

Som vist nedenfor stiger pengemængden i både USA, Eurozonen og Kina markant i 2025 efter at både Eurozonen og USA har holdt igen med ”seddelpressen” siden slutningen af 2021, hvor inflationen ekspolerede efter corona-nedlukningen.

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank, indekseret pengemængde, 100 = jan 2019.

LÆS OGSÅ:
Fundamentalporteføljen: Thorleif Jacksons nye aktie bidrager til stort merafkast

Skoleeksemplet på indvirkningen af en markant global øget pengemængde er guldprisen, der i 2025 er steget med godt 50 %. Når stater øger deres gæld som vi ser verden over, laver de reelt flere penge i samfundet, og det får aktiver som guld, aktier og ejendomme til at stige.

De faldende renter fra verdens centralbanker og det øgede offentlige forbrug kan i værste tilfælde betyde, at inflationen kommer til at stige markant i den kommende tid.

Dog er den amerikanske inflation, som vist nedenfor, for nu, forholdsvist forankret omkring 2-3 %, og det giver stater og centralbanker ”grønt lys” til at fortsætte deres fortsatte stigning i pengemængden frem for at løse de sværere mere strukturelle samfundsproblemer.

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank

LÆS OGSÅ:
Analytiker: Kursfald giver god købsmulighed i dansk aktie

Som investor er det derfor vigtigt at forstå, at inflation kan måles på mange måder, og derfor kan der sagtens være høj inflation i samfundet uden, at vi kan se det i de officielle tal.

I stedet viser den stigende pengemængde, som nu, sig som ”aktiv-inflation”, hvor priser på aktiver som virksomheder/aktier, råvarer og ejendomme alle stiger.

Men hvem er så taberen?

Det er dem der ikke ejer noget. Når pengemængden øges i både USA, EU og Kina stiger prisen aktiver, og står man udenfor aktiemarkedet eller boligmarkedet bliver ens penge automatisk mindre værd. Også selvom man ikke kan måle det i de officielle inflationstal, der ”kun” tager højde for prisstigninger i f.eks. mad, elektronik og benzinpriser.

Selvom aktiver som aktier og ejendomme ikke altid stiger i værdi, er den voksende pengemængde vi ser i øjeblikket den nok vigtigste årsag til at komme i gang med at investere, hvis man ikke allerede er i gang.