Klumme

Gør luksusaktier comeback i 2026?

Billede
Billede

Af
Oskar Bernhardtsen

Investeringsstrateg, Saxo Bank

Store europæiske luksusaktier har i et stykke tid været et skidt sted at være som investor, men noget er ved at ændre sig. 

Efter store kursfald hos de fire store modegiganter, LVMH, Hermes, Richemont og Kering, er kurserne begyndt at vende, og det samme er de gang på gang skuffende resultater.

Dette kan betyde, at luksusaktier endnu engang kan ”komme på mode”, og ser man frem i mod 2026, tyder meget på at virksomhederne kan komme ud af den omsætningskrise, der har stået på siden starten af 2023. 

Som vist nedenfor, oplevede de 4 store europæiske modegiganter alle exceptionel vækst i 2022 og dele af 2023 på ca. 20-30 % årlige vækstrater. Dette var i høj grad drevet af stor efterspørgsel efter luksusvarer efter corona-nedlukningen samt højere prisreguleringer som følge af den generelt højere globale inflation. 

LÆS OGSÅ: Køber to nye kæmpeaktier - og sælger fire

Siden da er væksten afmattet gevaldigt, og alle 4 virksomheder, på nær Hermes, har i perioder siden 2023 oplevet markante negative vækstrater. 

Værst er det gået for Gucci-ejeren, Kering, der over sommeren 2025 oplevede en negativ omsætningsvækst på næsten 20 %.

Som vist nedenfor, er vækstkrisen dog ventet at være fortid, og til næste år venter markedet ifølge Bloomberg, at de 4 modegiganter alle formår at vokse deres omsætning igen med ca. 5-10 % årlig vækst. 

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank, tal markedet med, EST, er forventede tal. 

LÆS OGSÅ:
Fundamentalporteføljen: Thorleif Jacksons nye aktie bidrager til stort merafkast

Et håb om bedre tider for luksusaktierne, er også begyndt at vise sig i aktiekurserne, hvor den hårdt ramte Kering-aktie de sidste 6 måneder er steget med næsten 100%. Overordnet set er det dog stadig den aktie der er faldet mest fra toppen, ”all time high”, af de 4 omtalte luksusvirksomheder. 

På trods af potentialet i luksusvirksomhederne, er de 4 aktiers værdiansættelse relativt til deres indtjening de sidste 12 måneder højere end markedsgennemsnittet. Hermes og Kerings værdiansættelse er målt ud fra dette parameter bemærkelsesværdig høj, og begge handler til over 50x deres indtjening. 

Den høje værdiansættelse kan dog skyldes, at Hermes, som vist nedenfor, har væsentlig bedre profitabilitet end de tre andre luksusvirksomheder, og Kering er i gang med en, ind til videre, succesfuld ”turnaround”. 

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank

LÆS OGSÅ:
Aktierådgiver om C25-aktie: "Vær' tålmodig og bliv belønnet"

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.