Straffet for et tal du ikke selv kan regne ud

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Denne kommentar er udtryk for skribentens egen holdning.

Det danske skattesystem hviler på en stilfærdig urimelighed: Borgeren straffes for ikke at kende et tal, som staten holder for sig selv indtil foråret.

Satserne for restskat for indkomståret 2025 er klare nok på papiret. Betaler du det skyldige beløb inden 1. januar 2026, slipper du for ethvert tillæg. Betaler du mellem 1. januar og 1. juli 2026, koster det en dag-til-dag-rente på 3,7 procent om året. Betaler du senere, lægges et fast procenttillæg på 5,7 procent oven i regningen. Tallene er Skatteforvaltningens egne, fastsat for indkomståret 2025.

Problemet er præmissen. For at undgå tillægget helt skal du betale inden nytår, før indkomståret overhovedet er afsluttet, og længe før din årsopgørelse foreligger. Årsopgørelsen for 2025 udsendtes først i slutningen af marts 2026, og udbetaling af overskydende skat begyndte først i april. Staten beder altså borgeren ramme præcist et beløb, som staten selv bruger endnu et kvartal på at beregne.

Konsekvensen er, at millioner af danskere må gætte. Gætter du for lavt, koster det op til 5,7 procent. Gætter du for højt, binder du pengene hos staten, og her bliver asymmetrien grov: Godtgørelsen på overskydende skat for 2025 er fastsat til 0 procent. Staten tager 5,7 procent for at låne til dig, men betaler intet, når der ydes en kredit fra borgeren. Samme handel, modsat fortegn, vidt forskellig pris. For den enkelte er beløbet sjældent stort, men uretten gentages i hver eneste årsopgørelse, for hver eneste skatteyder.

LÆS OGSÅ: "Den her aktie kan blive rigtig, rigtig mange penge værd"

Dertil kommer kompleksiteten. Siden Socialdemokratiets Pinsepakke i 1998, er reglerne for fradragsværdier, kapitalindkomst og samspillet mellem bund- og topskat blevet vævet tættere sammen, lag på lag, indtil en almindelig lønmodtager reelt ikke længere kan efterregne sit eget skattekort. Selv medarbejdere i Skattestyrelsen vil henvise til systemets beregning i stedet for at føre borgeren gennem regnestykket. Når SKAT ikke kan forklare en almindelig borger regnestykket bag, er systemet blevet en black box og borgeren er reduceret til bare at skulle stole på et facit. Den kritik er ikke ny, men kompleksiteten er kun vokset siden.

Der findes tilsyneladende ikke et offentligt tal for, hvor meget staten tjener på renter og procenttillæg på restskat. Men regner man på satserne og størrelsen af danskernes restskat, peger meget på, at staten i 2025 kan have tjent omkring 400 millioner kroner, og muligvis mere, på forsinkede skattebetalinger. Derudover bliver overskydende skat næsten ikke forrentet. Staten får dermed adgang til et meget stort rentefrit lån fra borgerne. Anvender samme rentevilkår symmetrisk, vil et forsigtigt estimat være at staten får omkring 1 milliard kroner foræret årligt.

Forsvaret for tillægget findes, og det skal frem: Procenttillægget skal forhindre, at skatteydere bruger udskudt skat som et rentefrit lån fra fællesskabet, og man kan til enhver tid indbetale et frivilligt skøn gennem TastSelv. Det er korrekt. Men forsvaret rammer ved siden af. Indvendingen er ikke, at skatten skal betales, men at pligten til at ramme rigtigt er lagt på borgeren, mens værktøjet til at ramme rigtigt holdes tilbage af staten. Et lån forudsætter, at låntageren kender beløbet. Her gør låntageren det ikke.

Kort sagt så er skattesystemets rentevilkår er ikke økonomisk neutrale og straffer danskerne i månedsvis for noget som staten heller ikke selv kan regne ud.

LÆS OGSÅ: Tre aktier spurter afsted - Vækstporteføljen overhaler markedet

En rimelig stat kan gøre ét af to. Den kan gøre renten symmetrisk, så borgeren får samme sats for sit tilgodehavende, som staten kræver for sit. Eller den kan flytte fristen, så tillægget først løber, når årsopgørelsen faktisk foreligger, og borgeren har haft en reel mulighed for at betale det rigtige beløb.

Indtil en af delene sker, er de 3,7 / 5,7 procent ikke en rente, men en dummebøde til alle danskere, der ikke tilfældigvis er heldige at ramme plet i statens ”Gæt En Skat”. Er det værdigt, endsige rimeligt, at benytte sig af disse metoder til at drive, hvad der i praksis er en skjult indtægtskilde i milliardklassen til staten, udskrevet for en fejl, systemet selv gør uundgåelig?

Satser: Skatteforvaltningen, indkomståret 2025; dag-til-dag-rente 3,7 procent p.a.; procenttillæg på restskat 5,7 procent; godtgørelse på overskydende skat 0 procent.