Perspektiv

Aktiemarkedets ”All Time High” kan blive endnu højere

Billede

Af
Oskar Bernhardtsen

Investeringsstrateg, Saxo Bank

Krig i Iran, krig i Ukraine, inflationsfrygt, en mulig AI boble. Bekymringerne er mange, men på trods af dette handler flere af verdens indeks på de højeste niveauer nogensinde.

Det kan for mange investorer virke unaturligt, og give anledning til at flere holder sig fra at investere eller sælger ud af deres aktieporteføljer. I situationer som disse, er det dog vigtigt at huske på, hvad det egentlig driver aktiemarkedet - virksomhedernes indtjening.

LÆS OGSÅ: ”Vælter ind med udbytte – hold fast i aktier”

Som vist nedenfor er aktiemarkedet lige nu ikke billigt. Det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 handler i øjeblikket til 21x den ventede indtjening de næste 12 måneder, hvilket de sidste 10 år kun er overgået af prisniveauet, man så lige før årsskiftet og i slutningen af 2020, hvor renteniveauet var væsentligt lavere end det er nu.

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank – P/E målt ud fra prisen på S&P 500 relativt til den ventede indtjening de næste 12 måneder jf. Bloomberg estimater.

LÆS OGSÅ: Her vil chefstrategen investere nu

Når det er sagt, er der også en god fundamental grund til de relativt høje værdiansættelser. Som vist nedenfor er indtjeningsforventningerne til de amerikanske S&P 500-virksomheder kun gået én vej siden “liberation day”-panikken i 2025. Med andre ord har den voksende og meget dominerende geopolitiske uro altså ikke smittet af på markedets forventninger til indtjening, der alt andet lige er den vigtigste faktor for, om aktiemarkedet går op eller ned.

På den måde kan man altså se den seneste store aktieoptur som et “reset” af fokus i aktiemarkedet fra frygt og geopolitisk uro tilbage til indtjeningsfundamentalerne, der gennem 1. kvartals aktienedtur har været stødt stigende.

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank – Indekskurs S&P500 målt i USD (Højre) – Ventet EPS (Indtjening per aktie) målt i USD (Venstre)

Man kan fortsat argumentere for, at især amerikanske aktier er højt prisfastsat, men sammenligner man de høje værdiansættelser med momentum i indtjeningsforventningerne, kan de retfærdiggøres, hvis man som investor fokuserer på netop dette. Med andre ord, hvor hurtigt stiger eller falder forventningerne i markedet?

Som vist nedenfor har momentum i de fremtidige indtjeningsforventninger ikke været højere siden 2021, hvor S&P 500 gav et samlet afkast, medregnet dividender, på over 28 %.

LÆS OGSÅ: Tyske ejendomme til under bogført værdi

Som investor skal man derfor ikke være naiv og glemme den geopolitiske uro, men samtidig må man ikke glemme fundamentalerne og den markante stigning i forventningerne til virksomhedernes fremtidige indtjening, som vi ser netop nu.

Kilde: Bloomberg, Saxo Bank – Indtjeningsmomentum er målt som indtjeningsforventning de løbende næste 12 måneder relativt til løbende 12 måneders indtjeningsforventning 3 måneder før.

 

LÆS OGSÅ: Forvalter køber tre nye aktier - og sælger tre