 
  Ørsted afslører prisen på selskabets nye aktier
 
  66,6 kroner. Det er prisen for de nye aktier, som Ørsted udsteder i en kapitalrejsning.
Alt i alt skal selskabet skaffe 60 milliarder kroner, hvoraf den danske stat vil købe for 30 milliarder kroner.
Prisen, der er sat på 66,6 kroner per aktie, er lav, vurderer aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.
”Det er en kæmpemæssig rabat, der bliver givet i forhold til det kursniveau, vi har været vant til for Ørsted-aktien, med de nye aktier, siger Jacob Pedersen til MarketWire.
LÆS OGSÅ: Få maksimalt udbytte af en emission med fortegningsret
For hver aktie, aktionærerne ejer i Ørsted, bliver de tildelt såkaldte fortegningsretter. Aktionærerne får 15 fortegningsretter for hver aktie, de ejer.
Når retterne er uddelt, kan indehaverne af fortegningsretterne købe en ny aktie for hver syv fortegningsretter.
Østed udsteder i alt 900.816.600 nye aktier.
LÆS OGSÅ: "Aktien kan godt doble"
Også investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen kalder meddelelsen fra Ørsted for "hårrejsende tal".
”Ørsted er presset økonomisk. De har brug for nye penge, og tegningsvilkårene afspejler det til fulde og måske en anelse mere. Kun de færreste havde fantasi til at forestille sig, at Ørsted var nødt til at sætte en tegningskurs, som stort set eroderer de nuværende aktionærers ejerandel," skriver han i en kommentar.
"Det er et spørgsmål om valg mellem pest eller kolera. Hvis man ikke køber nye aktier, er værdien af dine Ørsted-aktier så lav, at det næsten kan være lige meget. Emissionsgaranterne garanterer for kapitaludvidelsen, men det er ikke en garanti mod en lav og meget udvandende kurs. For staten, Equionor, Andel og de nuværende aktionærer er det en stor regning, som er blevet sendt ud i dag," skriver Per Hansen.
LÆS OGSÅ: Utilfreds med 233 kroner for dine Bavarian-aktier? Registrer dig her
 
   
   
   
   
  