Otte nye indeksfonde – priskrig breder sig til Danmark
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Der er den seneste tid lanceret flere nye danske indeksfonde, som også har lavere omkostninger end de fleste eksisterende danske indeksfonde. Det ligner en begynde priskrig, som kan skyldes, at det er vigtigt for udbyderne at være konkurrencedygtige, da indeksfonde nu er meget populære, og de fleste indeksinvestorerer er meget fokuserede på omkostninger.
Desuden rasler omkostningerne ned i de europæiske UCITS ETF´er (hvor der nu allerede har været priskrig i et par år), som for mange investorer er et alternativ til danske indeksfonde. I årets første tre måneder købte private danske investorer udenlandske ETF´er for 5,1 milliarder kroner, og det er allerede over halvdelen af alle nettokøb i hele 2025.
Nordea Invest Europa Aktier Indeks, DK0063632104 (SFRD art. 6)
Den er lanceret 19. maj og har løbende omkostninger på 0,29 pct. Den er udbyttebetalende og realisationsbeskattet og følger det traditionelle MSCI Europa indeks. Til sammenligning koster Danske Invest Europa Indeks klasse DKK d (som følger sammen indeks, men er art. 8) 0,35 pct. i løbende adm. omk.
Omkostninger er en af de vigtigste parametre for indeksfonde, da det er en af de mest vigtigste pejlemærker, hvor meget af indeksudviklingen en investeringsfond kan give i afkast til investorerne.
Sparinvest INDEX MSCI ACWI, ISIN DK0064866222 (SFRD art. 8)
En af de tre helt nye fra Sparindex. Den følger et af de mest populære globale indeks, MSCI ACWI, som er globale aktier inkl. Emerging Markets. Den blev børsnoteret 12. juni og har løbende omkostninger på 0,35 pct. Den er udbyttebetalende og er realisationsbeskattet.
Med denne lancering er Sparinvest billigst i globale aktier sammen Nordea Invest, som hidtil har haft laveste omkostninger ved at sætte lbd. omkostninger ned i Nordea Invest Globale Aktier Indeks KL til 0,35 pct. i januar i år. Denne nye Sparindex fond investerer dog også i Emerging Markets til samme omkostninger og det er traditionelt dyrere for investeringsforeningen også at investere i Emerging Markets. I dette indeks vægter Emerging Markets traditionelt ca. 10-12 pct. af indekset.
Sparinvest INDEX STOXX Europe 600, DK0064866149 (SFRD art. 8)
Den følger STOXX Europe 600-indeks, som dækker cirka 90 pct. af den børsnoterede markedsværdi i Europa, og som indeholder både large-, mid- og small cap aktier. Det er det mest brede europæiske indeks.
Den er udbyttebetalende med realisationsbeskatning og har løbende omk. på 0,30 pct. Den blev børsnoteret 12. juni. Dette populære indeks har hidtil kun været tilgængeligt for danske investorer via ETF´er med lagerbeskatning.
Amundi har også en meget populær ETF på dette indeks, Amundi Core Stoxx Europe 600 UCITS ETF Acc, til 0,07 (aktieindkomst med lagerbeskatning), og Amundi ETF´en har i perioder slået indekset i afkast, da den har indtægter på værdipapirudlån. Ved valg af den danske løsning slipper man dog for vekselomkostninger og evt. depotgebyr.
Sparinvest INDEX S&P 500, DK0064866305 (SFRD art. 8)
Ny dansk mulighed for investering i det mest populære og kendte indeks for amerikanske aktier, S&P 500. Løbende. adm. omk. på 0,30 pct. Den er lanceret 29. maj, men forventes først børsnoteret på Nasdaq Copenhagen i løbet af 3. kvartal.
Den er udbyttebetalende og realisationsbeskattet. Der er mulighed for via UCITS ETF´er at investere i samme indeks helt ned 0,03 pct., fx i Xtrackers S&P 500 UCITS ETF og State Street SPDR S&P 500 UCITS ETF USD (Dist), dog kun med lagerbeskatning (og herudover også omkostninger til valutaveksling).
S&P 500 er kendt som indeks der kun optager nye selskaber med stabil indtjening. Dette er en af de vigtige krav for at blive optaget i S&P 500 – selskabet skal have en positiv indtjening (over de sidste 4 kvartaler) for at vise økonomisk stabilitet. Det betyder konkret også, at Space X ikke medtages i dette indeks før engang aller-tidligst i 2027, mens Space X medtages i bl.a. MSCI USA og MsCI World (via IPO-regler) allerede 29. juni i år.
Nordnet Tyskland, SE0028778431 (art. 8)
Den følger indekset DAX LargeMid Cap UCITS Capped Net Return EUR, der består af ca. de 90 største selskaber på det tyske marked, Indekset er cappet, dvs. de største selskaber vægtes ned for at overholde UCITS placeringsgrænser på højest 10 pct. i en aktie. Pt. vægter Siemens mest med 8,6 pct. efterfulgt af SAP med 7,5 pct. Da det er en art. 8, kan der være eksklusioner af selskaber, som ikke lever op til fondens kriterier for bæredygtighed.
Den koster 0,20 pct., og har ikke forventede transaktionsomkostninger og ej heller indtrædelses-og udtrædelsesomkostninger. På Nordnet slipper du for kurtage når du handler denne fond, men ikke vekselomkostninger. da den handles i EUR, så vær opmærksom på omkostninger ved veksling i forbindelse med handel.
Nordnet Tyskland er juridisk set svensk, er akkumulerende og beskattes efter lagerprincippet med kapitalindkomst, og kan således heller ikke indgå på en Aktiesparekonto.
Ønsker du tyske aktier med realisationsbeskatning med aktieindkomst er der en mulighed med Sydinvest Indeks Tyskland, som følger MSCI Tyskland. Den er udbyttebetatende og har lbd. omkostninger på 0,50 pct.
LÆS OGSÅ:
Årets bedste fonde med danske aktier
Årets bedste fonde med globale aktier
Årets bedste fonde med europæiske aktier
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.