Nyhed

Kraftigt tilbageslag: Tyskland og Frankrig hårdt ramt

Remote video URL
Hvis vi tager de nye tal for pålydende, ”styrer europæisk økonomi nu mod en recession,” skriver økonom.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Sommerens vækstopbremsning i Europas største økonomier fortsatte i august. Det viser nye PMI-tal.

”Vi hæfter os især ved, at Europas største økonomi – den tyske – oplevede en brat vækstopbremsning i august. PMI-indekset for den tyske servicesektor falder i august til 47,3 fra 52,3,” skriver seniorøkonom i Sydbank Mathias Dollerup Sproegel i en kommentar og uddyber:

”Står dagens PMI-tal til troende, så er tysk økonomi ramt af et kraftigt tilbageslag. Investorerne er lige nu splittet om, hvorvidt Den Europæiske Centralbank (ECB) har et enkelt skud mere i rentebøssen til september,” skriver han.

Peger på udbyttekongen: "Kan fordoble sin værdi"

Han vurderer, at en renteforhøjelse i september på 0,25 procentpoint til 4 procent er i spil, ”men under alle omstændigheder vurderer vi, at rentetoppen er meget tæt på, og vi taler højest om finjusteringer forude,” skriver han.

Croissanter til Tour de France ikke nok

Den tyske og franske økonomi er hen over sommeren blevet ramt af modvind, som har sendt økonomien i bakgear.

”Ikke engang croissantsalget til Tour de France har kunne redde den franske økonomi, og de høje renter ser ifølge seniorøkonomen ud til at have arbejdet sig ind i økonomien.

Desuden mærker europæisk økonomi også konsekvenserne af en brat vækstopbremsning i den kinesiske økonomi.

Thorleif Jackson: Derfor har jeg så mange danske aktier

For mange europæiske lande – den tyske inklusive – er Kina det største eksportmarked.

Kan ramme europæiske luksusvarer

Det kinesiske privatforbrug har skuffet efter genåbningen af den kinesiske økonomi i starten af året.

”Samtidig ruller der igen chokbølger gennem det kinesiske boligmarked, hvilket kan give en markant negativ afsmittende effekt på det kinesiske privatforbrug. Det kan ramme salget af europæiske luksusvarer og den europæiske bilindustri hårdt over de kommende måneder,” skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Bliv medlem af Danmarks store investeringsfællesskab

På baggrund af de nye PMI-tal, vurderer seniorøkonomen, at ECB-chef Christine Lagarde må lette på brillerne.

”Hvis vi tager PMI-tallene for pålydende, så styrer europæisk økonomi nu mod en recession og stigende ledighed,” skriver han.

”Det store spørgsmål er, om ECB allerede nu er klar til at reagere på vækstsignalerne, eller om ECB laver en sidste finjustering af renten i september. Vi vil i hvert fald lytte grundigt til, hvilke signaler ECB-direktørerne sender i de kommende dage og uger frem mod rentemødet den 14. september,” siger han og fortsætter:

”Når han kigger længere frem, peger vækstopbremsningen i europæisk økonomi i vores optik i retning af, at ECB kommer til at lempe pengepolitikken hurtigere, end investorerne forventer.”

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.

Remote video URL