Nyhed

Carlsberg trækker sig fra Rusland

Billede
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Carlsberg har netop meddelt, at de forlader Rusland. Aktiviteterne i Rusland vil blive sat til salg, meddeler selskabet mandag eftermiddag.

Den russiske forretning bliver trukket ud af Carlsberg-koncernen, og de russiske aktiviteter vil derfor ikke længere blive opgjort som en del af Carlsberg.

En nedskrivning bliver svær at undgå, konstaterer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen, der har oplistet sine betragtninger til nyheden i en meddelelse:

  • I formiddags meddelte Heineken, at de trækker sig ud af Rusland og vil tage en nedskrivning på op til 400 mio. EUR.
  • Presset på Carlsberg har været stigende for at tage ”stilling”
  • Det pres er ikke kun kommet fra danske og internationale investorer og stakeholders, men er også kommet fra Ukraine.
  • I forhold til Heinekens exit og potentielle nedskrivning på 400 mio. EUR er den økonomiske byrde for Carlsberg noget større
  • Carlsberg omsatte i 2021 for 6,5 mia. med en driftsindtjening på 682 mio. DKK
  • Driftsindtjeningen i procent er lidt under i Rusland hvad den er for Carlsbergs andre aktiviteter.
  • Carlsberg vil forsøge at sælge aktiviteterne. En betydelig nedskrivning vil være naturlig
  • Der er ikke mange købere. Alle ved, Carlsberg vil sælge, og der vil kun være få købere til en fornuftig pris. Også selv om Carlsbergs aktiviteter, efter at andre bryggerier også har trukket sig fra Rusland, kan tænkes længeresigtet at få mere markeds- og hyldeplads.

Aktien var allerede steget med 2,5 procent før meddelelsen, og ligger ved 14.50-tiden til en stigning på mellem 6 og 7 procent efter annonceringen.