Markedskommentar

Nye temaer på radaren for danske selskaber

Billede

Siden årsregnskaberne blev fremlagt, er mellemøstkrigen og højere energipriser blevet nye temaer på selskabernes radar. Men de danske selskaber står generelt stærkt, vurderer Jacob Pedersen fra AL Sydbank.

”Vi imødeser en regnskabssæson, hvor de danske selskaber bekræfter en solid indtjeningsmæssig udvikling, og hvor det bliver småt med store overraskelser.” siger Jacob Pedersen.

Hertil knytter Jacob Pedersen vurderingen: ”Vi ser stadig ganske gode forudsætninger for, at de danske selskaber kan indhente noget af afkastefterslæbet i takt med at beviserne for indtjeningsstyrken viser sig i år.”

De danske aktier halter på afkast-fronten

Afkastmæssigt kan de danske aktier ikke følge med de globale og europæiske aktier, siden Donald Trump blev favorit til at vinde præsidentvalget. C25-afkastet er betydeligt svagere, både på indeksniveau og ligevægten.

LÆS OGSÅ: Forvalter køber tre nye aktier - og sælger tre

Billede

Tre overordnede temaer for de danske selskabers årsregnskaber

Når de danske selskaber i næste uge offentliggør deres regnskaber, forventer AL Sydbank, at følgende overordnede temaer til at præge regnskaberne:

Tema 1: Mellemøstkrigens indtjeningskonsekvenser
Tema 2: Den amerikanske dollars svækkelse
Tema 3: 2026-prognoser

De allerede præsenterede regnskaber fra Tryg og Nordea har været indtjeningsmæssigt overbevisende, men ikke alle har det lige let, skriver Jacob Pedersen.

LÆS OGSÅ: Her vil chefstrategen investere nu

Tema 1: Mellemøstkrigens indtjeningskonsekvenser

Analytiker Jacob Pedersen, vurderer at de betydelige stigninger i olie- og energipriserne vil løfte omkostningerne og dermed lægge et vist pres på indtjeningen.

Billede

Trods de høje olie- og energipriser, vurderer analytiker Jacob Pedersen, at selv hvis olie- og energipriserne forbliver høje de næste par måneder, vil indtjeningseffekten i de danske selskaber forblive relativt uberørt af Mellemøstkrigen. Her vurderer Jacob Pedersen, at det især skyldes en høj andel af medicinalselskaber, som er relativt uberørt af højere energipriser – og dermed den modvind, det skaber for forbrug og vækst.

Jacob Pedersen påpeger desuden, at når man ser langsigtet, kan energikrisen skabe en positiv effekt på markedsvilkår – især for energiselskaber som Ørsted og Vestas – på grund af politikernes opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Tyske ejendomme til under bogført værdi

Tema 2: Den amerikanske dollars svækkelse

Den amerikanske dollars svækkelse koster på første kvartals indtjening, i forhold til samme periode sidste år. Hvis den amerikanske dollar holder det nuværende niveau resten af 2026, forventes en negativ indtjeningseffekt på 2-4 procent, for de danske selskaber.

Især medicinalselskaberne og selskaber som Vestas og GN Store Nord vil mærke USD-modvinden. Det vurderes af Jacob Pedersen, at det dog ikke skaber større modvind, end hvad selskaberne allerede havde planlagt med, for tre måneder siden.

Billede

Tema 3: 2026-prognoser

Mellemøstkrigen og de højere energipriser har skabt modvind for 2026-prognoserne i de danske selskaber – sammenlignet med prognoserne for tre måneder siden.

Analytikerne i AL Sydbank vurderer, at: ”modvinden er beskeden – og at økonomierne og markederne for langt de fleste danske selskaber faktisk udvikler sig hæderligt og stort set som forventet.”

Hertil vurderer AL Sydbanks analytikere at langt de fleste danske selskaber forventes at følge planerne, med en beskeden modvind og prognoser som burde holde for 2026.

I AL Sydbanks aktieanalyseunivers estimeres det, at der vil ske omkring 1-2 opjusteringer og 1-2 nedjusteringer. Dette afspejler at de danske selskaber følger de lagte planer, og at udviklingen i Mellemøsten her og nu ikke afsporer indtjeningen, vurderer analytikerne i AL Sydbank.

LÆS OGSÅ: ”Vælter ind med udbytte – hold fast i aktier”

Indtjeningsstyrke kan gøre en forskel

AL Sydbanks analytikere vurderer, at de danske selskaber har en stabil forudsætning for de kommende regnskaber.

”Det bliver meget ”business as usual” med små afvigelser – som dog godt kan give store kursudsving”, siger Jacob Pedersen.

”Når alt er gjort op, imødeser vi en regnskabssæson, hvor de danske selskaber bekræfter en solid indtjeningsmæssig udvikling, og at de nye forstyrrelser, der er dukket op ude i verden, ikke rokker nævneværdigt ved selskabernes verdenssyn.”, siger Jacob Pedersen.

Hertil vurderer analytikerne i AL Sydbank, at der er god sandsynlighed for at de danske selskaber kan nå at indhente noget af afkastefterslæbet.

AL Sydbank forventer i de kommende regnskaber at se indtjeningsfremgang i 13 ud ad 19 selskaber i år – ”et godt vidnesbyrd om, at mange danske selskaber kigger ind i fremgang”, siger Jacob Pedersen.

LÆS OGSÅ: 
Ugens Tekniske Analyse: To danske aktier med købssignal - og en 'sælg'