Markedskommentar

Danske aktier har attraktiv egenskab lige nu

Billede
Danske aktier har allerede klaret sig markant bedre end globale i juni. Desuden forventer aktieanalysechef en regnskabssæson, hvor de danske aktier under et vil vise kvalitet og styre uden om de værste effekter af opbremsningen i forbruget.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Mens globale aktier er nede med mere end 8 procent i juni, har danske aktier klaret sig markant bedre. Danske aktier er således ’kun’ er faldet 3 procent i juni.

Det er især selskaber som Genmab og Bavarian i spidsen, der har leveret positive afkast, mens både Pandora og Ambu er faldet mere end 20 procent i juni.

”Vi betragter stadig det defensive tilt med en høj indeksværdi i medicinalselskaber som en attraktiv egenskab i det aktiemiljø, som vi kan være på vej ind i.”

”Vi forventer en regnskabssæson, hvor de danske aktier under et vil vise kvalitet og styre uden om de værste effekter af opbremsningen i forbruget. Halvårsregnskaberne bør derfor være præget af færre skuffelser herhjemme end i udlandet,” vurderer Jacob Pedersen.

Læs også: Kursfald i første kvartal 2022 blandt historiens værste

Han venter, at tendensen kan blive endnu mere tydelig, hvis den økonomiske opbremsning tager til i de kommende måneder, hvilket ifølge aktieanalysechefen ligner et sandsynligt scenario.

Også prisfastsættelsen på de danske aktier er billigere end længe, påpeger han.

”Men niveauet snyder og dækker stadig over en meget billig prisfastsættelse på A. P. Møller – Mærsk, der vægter meget tungt i indeksets samlede indtjening. Uanset er prisfastsættelsen på tværs af selskaber dog nu væsentlig mere attraktiv end tidligere, selv om vi stadig har en høj andel af selskaber, der handler markant dyrere end det europæiske gennemsnit,” siger han og uddyber:

”Netop den høje andel af dyre danske selskaber kan give perioder med modvind, fordi afvænningen fra lavrente- og især nok likviditetslykkepillerne vil ramme de dyre dele af aktiemarkedet hårdest. I den kommende periode er det desuden sandsynligt, at mere konkrete meldinger om økonomisk opbremsning vil kunne sænke både selskabers og analytikeres forventninger til indtjeningen i år. Den er aktuelt på 23,1 procent herhjemme, og den bør være mere modstandsdygtig end andre steder.

Læs også:

23.000 kopierer ham: Nu afslører han sin største investering

Strateger: Disse tre aktier har størst potentiale på kort sigt

Tema:

Scor skattefri gevinst på 37.300 kroner til dit barn eller barnebarn - hvert år
Skattefrie afkast til børn: Disse fonde kan du bruge

Aktier med størst potentiale - se video herunder
Fik du ikke set tv-indslaget, hvor investeringsøkonom Per Hansen udpeger de aktier, han vurderer, har det største kurspotentiale hen over sommeren og i efteråret. Se indslaget her.