Unoterede aktier: Dyk ned i en anden verden

Langt fra alle virksomheder er børsnoterede. Ifølge Verdensbanken var der i 2019 kun godt 43.000 selskaber noteret på alle verdens aktiebørser. Og i Danmark er kun 176 selskaber noterede – en meget lille del af de godt 28.000 danske aktieselskaber, som igen kun udgør en lille del af de 321.494 virksomheder, der ifølge Danmarks Statistik i 2019 havde en omsætning højere end hvad der kan betegnes som hobbyaktivitet.

Nogle af de unoterede selskaber kunne være interessante at få adgang til. En undersøgelse foretaget af Nordnet i 2012 viste, at 27 procent af danskerne blandt alle de unoterede selskaber helst ville se LEGO på børsen. Også Danfoss og Grundfos var højt oppe på listen.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Men det er kun få forundt at få fingre i aktier i disse attraktive selskaber. Grundfos tildeler medarbejderaktier til gunstige kurser for de ansatte, men det betyder ikke, at aktierne kommer i frit omløb. Der er helt klare regler for, at aktierne kun kan sælges til Poul Due Jensens Fond, og aktierne kan heller ikke gå i arv.

Tilsvarende regler gælder ofte i andre ikke-børsnoterede virksomheder. Aktierne forbliver i et lukket kredsløb, så der ikke lige pludselig står en kinesisk kapitalfond med aktiemajoriteten i hånden.

Der er næppe udsigt til at guldklumper som LEGO, Grundfos og Danfoss søger børsnoteringer foreløbig – hvis nogensinde. Der er mange fordele ved ikke at være børsnoteret, og de pågældende virksomheder mangler heller ikke penge.

Bliv opdateret med aktietips og gode råd - meld dig ind i aktionærforeningen

Iværksætterselskaber
Men det gør iværksættere. Og selv om det i lavrenteverdenen er muligt at hente finansiering andre steder, så vælger en hel del iværksættere dog at lede efter risikovillige investorer, som vil købe aktier i deres virksomheder. Det er den type unoterede aktier, der er inden for private investorers rækkevidde.

Dine muligheder som privat investor afhænger af, hvor mange penge du har og i hvilken fase, du indtræder. I den allerførste fase – den, hvor fremtidens Microsoft måske bliver grundlagt i garagen – henter de ambitiøse iværksættere penge fra venner, familie og fantaster (”Friends, Families and Fools”).
Hvis ideen er god, og potentialet til stede, er det også muligt at få støtte fra Vækstfonden eller Innovationsfonden.

Det er den næste fase, der bliver interessant for private investorer. Hvis projektet er nået hertil, er der som regel tale om, at man har et færdigudviklet produkt eller serviceydelse og et realistisk bud på et markedspotentiale, der ser lovende ud. Idéen har så at sige bevist sit værd, og nu skal virksomheden skaleres op. Og denne mere ekspansive fase koster flere penge.