Investorviden

”Disse aktier sidder på det nye guld”

Billede
Nina Movin tænker konstant over, hvilke store temaer og trends, der er i gang i verden, og hvilke aktier, der vil nyde godt af dem. Lige nu er der fem til seks store temaer, vurderer hun.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

800 millioner kroner, der stam­mer fra den afdøde stifter af OMA Margarine, Otto Mønsted. Det er den formue, Nina Movin hver dag har som sin vigtigste opgave at passe på.

Hun er nemlig direktør for både investeringsselskabet Otto Mønsted A/S og Otto Mønsted Fond, der har en samlet formue på knap 800 milli­oner kroner. Penge, der ikke bare skal bevare deres værdi, de skal yngle.

Hvert år uddeler fonden 20 millioner kroner til undervisere på DTU og CBS samt til studieophold i udlandet for forskere og studerende. Derfor er investeringsstrategien klar, og hun er hurtig til at tage pro­fitten hjem, når muligheden opstår. Også nogle gange for hurtigt, for­tæller hun i interviewet her.

Hvad skal man vide, inden man investerer i aktier?

”Man skal vide, at en aktie kan gå i nul, og det må man aldrig glemme. Du kan tabe alle pengene, der er investeret i en aktie, så det skal være penge, du har råd til at tabe. Det er derfor, du skal sprede dine investeringer. En aktie kan sagtens falde 80 procent i værdi, lige så vel som den kan stige 80 procent.”

Hvad er den typiske fejl, private investorer begår?

”Folk spreder ikke deres investeringer nok. Det er fint nok, at du kun har fem aktier, hvis du læser alting om selskaberne og bruger tid på dine investeringer, for så er du semiprofessionel. Men hvis du har et andet arbejde, og du ikke bruger flere timer om dagen på dine aktier, får du samlet for meget risiko på enkelt-selskaber. Så skal du i stedet sprede dine investeringer ved at købe ETF’er, fonde og investeringsforeninger. Men husk at kigge på de totale omkostninger i form af ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.), det synes jeg er et godt nøgletal. Jeg bryder mig helt generelt ikke om omkostninger, men man får noget for de omkostninger, der er i nogle af investeringsforeningerne.”

Læs også: Billige aktier efter Brexit - 10 "sikre" aktietips

Køber du normalt hele positionen på en gang, eller går du langsomt ind i en aktie?

”Jeg køber først for et lille beløb på omkring 10 procent af den samlede position, jeg ønsker. På den måde lærer jeg, hvordan den bevæger sig, og det lærer jeg bedre, hvis jeg har penge i klemme. Når jeg så har haft den gennem fingrene i noget tid, og jeg føler mig komfortabel med aktien, går jeg ind med det fulde beløb.”

Hvilket afkast går du efter?

”Jeg vil gerne lave 6-9 procent om året i snit, og det opnår jeg bedst ved at have aktier. Det er dem, der er vores drivkraft. Lige så afgørende for det gennemsnitlige afkast er det dog, at du beskytter dig selv, så porteføljen ikke falder for meget, når markedet falder. Når der kommer en sort svane som i marts sidste år, har du ikke en chance. Det kan du ikke beskytte dig imod, og så kører du med ned. Jeg var dog overrasket over, hvor meget vi kørte ned, da det så værst ud i marts 2020. Jeg kigger mest på absolutte termer, altså hvor mange penge vi tabte. Vi var nede med et stort tocifret millionbeløb på den børsnoterede del af porteføljen. Det var slemt. Efter sådan en krise laver vi en scenarie-analyse, hvor vi kigger på, hvordan vores beholdning reagerer i en ekstrem situation, og hvor hurtigt det retter sig. Det kan jeg godt lide at kigge på.”

Bliv medlem og læs hele interviewet nu

Hvordan greb du krisen an i marts 2020?

”Jeg begyndte at købe op omkring den 9. marts. Det var stygt – jeg sad og tænkte på, om jeg gjorde det rigtige. Jeg så favoritterne køre ned. Kursen på ALK Abello, som ligger i vores stambeholdning, begyndte at være til at komme i nærheden af. Jeg købte op for en million i blandt andet finske Kone og i ALK Abelló. Om eftermiddagen var investeringen faldet til 900.000 kroner. Jeg overvejede, om jeg ønskede at blive ved med at købe op, eller om hele markedet var ved at brænde sammen. Det var ubehageligt. Men dine sikre heste, som også eksisterer om ti år – med­mindre verden går under – dem kan du godt købe op i under sådan en krise, og det skal du bare stole på.”

Hvad er din investeringsstrategi?

”Min tankegang omkring aktier er temabaseret. Jeg er hele tiden i gang med at tænke over, hvilke temaer, der kører. Jeg tror, der er mellem fem og seks store temaer i øjeblikket. Jeg har mellem 70 og 80 aktier, for mere kan jeg ikke holde øje med. 70 procent af aktierne er en kernebeholdning af selskaber, som jeg tror på langsigtet. Derudover har jeg en beholdning uden om det, der udgør cirka 30 procent, og som der er høj omsætning i. Jeg er ikke daytrader, men hvis noget går helt fantastisk, hvorfor så ikke sælge og tage profitten hjem. Jeg har risikoen inde i hovedet, og jeg tænker meget over, hvad der kan gå galt.”

Kan du give mig et eksempel på et tema i aktiemarkedet?

”Lige nu og i de sidste to år har der været et tema, der handler om, hvilke virksomheder der ejer data. Det kan for eksempel være børser som Nasdaq eller London Stock Exchange. Selvom de er underlagt restriktioner, må de faktisk gerne sælge de data. Hvis nogen vil lave modeller, der bygger på kunstig intelligens, så skal de bruge de her data. Når jeg investerer, er det derfor et kernespørgsmål, om virksomheden selv ejer data, eller om den skal købe dem af andre. De virksomheder, der ejer data, sidder på det nye guld. Det bringer os over til FAANG-aktierne (Facebook, Amazon, Apple, Netflix, Google, red.), hvor der er en stor debat om, hvem der må bruge vores person­lige data, hvad de må bruge dem til, og hvem der skal eje dem. De virksomheder, der ejer data, sidder på det nye guld. Tesla ejer for eksempel en masse data om deres bilister. De begynder at have data på, om du er god til at svinge rundt om hjørnet, eller om du tager garagestolpen hver gang. Derfor laver de måske et forsikringsselskab på sigt, og så kan de lave en individuel forsikringspræmie til dig. Jeg garanterer dig for, at Tesla er bedre til at bruge data om deres kunder end andre bilfabrikanter.”

Hvad tænker du om risikoen for, at de store tech-selskaber bliver tvunget til at dele sig op i flere selskaber?

”Der er nogen, der siger, de virksomheder bliver mere værd, hvis de bliver brudt op. Men der kan også komme en regulering, der siger, at de skal åbne deres netværk, ligesom man gjorde med teleselskabernes netværk, og så er det måske game over. Mit bedste bud er, at den regulering, der kommer, bliver ok for selskaberne, og at reguleringen først bliver omfattende indenfor tre til fem år.”

Læs også: 15 store aktier der vil nyde godt af supersommer

Hvordan investerer du i temaer?

”Der er et tema omkring cybersikkerhed, og det investerede jeg i ved at købe den ETF, der hedder iShares Cybersecurity. Flere end nogensinde arbejder på digitale platforme som Teams og Zoom. Vi befærder os alle i den digitale virkelighed og uploader vores data i den digitale sky. Hele spørgsmålet om sikkerhed i dine data bliver derfor vigtigere og vigtigere, og den sikkerhed har vi investeret i. Hvis jeg vil købe enkeltaktier senere, kan jeg se, hvilke aktier, der ligger i ETF’en, og så kan jeg købe dem.”

Er der andre temaer, du kigger på?

”Der er selvfølgelig de grønne aktier, og så går jeg og kigger på, om der er et tema omkring kvalitetsfødevarer. De her drikke, folk går og drikker for at få det bedre i tarmsystemet er et eksempel på det. Jeg har en ide om, at der kan være noget omkring fødevarer.”

Hvad er din bedste investering?

”Det er Alphabet, som jeg har haft i mange år både privat og professionelt. De sidste fem år er den gået fra 703 US dollars, og nu ligger den lige under kurs 1900 US dollars. Det kan godt være, de store tech-aktier vil sætte sig lidt. Jeg vælger dog at investere i de store tech-selskaber på grund af likviditeten i dem. Hvis markedet falder, vil det dog også være i de store tech-selskaber, investorerne sælge ud af på grund af likviditeten i dem, og fordi investorerne ofte vil være låst i nogle af de mindre selskaber.”

Læs også: 7 svar for og imod at deltage i Trygs emission

Hvad er din værste investering?

”Det er blandt andet i en virksomhedsobligation i kuffertselskabet Samsonite med en rente på 3,5 procent. Kursen på obligationen er faldet 20 procent. Da jeg investerede i den, syntes jeg, Samsonite havde et godt cashflow, og der er altid nogen, der skal bruge kufferter, og som skal ud at rejse. Jeg kunne slet ikke forestille mig en situation som pandemien. Den har allerede rettet sig meget, men rigtig godt har det ikke været. Min investering i Astralis har heller ikke været god, og hvis vi går lidt længere tilbage, har NKT været en af de dårlige. NKT ligner dog nu en af de grønne vindere i kraft af sine leverancer af kabler til vindindustrien.”

Hvilke fejl har du begået i de seneste år?

”Min typiske fejl er, at jeg går for tidligt ud. Jeg gik ud af Tesla for næsten to år siden. Det var der, hvor Elon Musk på sociale medier talte om, at han ville tage selskabet af børsen. Det var lige vildt nok. Jeg tjente behersket på Tesla, men det var selvfølgelig en fejl, at jeg gik ud.”

Hvordan følger du med i de selskaber, du investerer i?

”Jeg lytter til selskabernes telefonkonferencer, og det kan alle private investorer også gøre, hvis de vil bruge tiden på det. Hvis der er et problem i virksomheden, lytter jeg til, hvad de siger, de vil gøre ved det, og så vurderer jeg, om jeg tror på det, de siger. Jeg lytter også til, hvordan ledelsen fungerer sammen. Fungerer CEO og CFO sammen? Det får du en fornemmelse af, når du gør det til en vane at lytte med kvartal efter kvartal i de selskaber, hvor du har en stor position. Jeg lytter også til, hvad det var, der gjorde tredje kvartal helt forfærdeligt, og hvad de siger om fremtiden. Tror jeg på, at Netflix kan producere alle de film, de siger, de kan producere? Det er sådan, jeg arbejder.”

Hvilket nøgletal kigger du først efter?

”Netto cash flow fra driften. Pengestrømmene, både de historiske og de forventede i fremtiden. Det, der slår virksomheder ihjel er, hvis de pludselig ikke har penge til at betale lønninger, købe varer og betale gæld. Penge fra driften er hovedpulsåren, og hvis den stopper til, stopper virksomhedens hjerte med at slå, medmindre de kan låne.”

Læs også: 7 danske aktier der falder når renten stiger

Kigger du efter andre nøgletal?

”Jeg er også bevidst om, hvilken P/E (price/earning, red.) selskabet handler til. Hvis Amazon for eksempel har en P/E på 2000, kigger jeg på, hvorfor den er det. Jeg diskvalificerer ikke et selskab på grund af en høj P/E. I stedet kigger jeg på deres vækstforventninger og vurderer, om jeg tror på, det har hold i virkeligheden.”

Hvornår begyndte du at interessere dig for investeringer?

”Da jeg efter endt uddannelse som økonom blev ansat i Danske Bank i 1985. Jeg blev ansat nede i filialbetjeningen. Jeg tænkte, at hvis jeg kunne komme op og sidde ved tradingbordet, kunne det være spændende. Det kom jeg ret hurtigt, og så skulle jeg handle udenlandske aktier. Inden kunderne havde talt med mig, kaldte de mig ”ham Movin”. Der var ikke ret mange kvinder i den afdeling, og mange kunder troede derfor, jeg var en mand, inden de havde talt med mig. Jeg var der i to år, så min første krise var derfor krakket i 1987.”

Hvordan oplevede du aktiekrakket i 1987?

”Jeg troede, verden gik i stå. Da lærte jeg, at pludselig kan bunden gå ud af markedet, og jeg lærte også at være næsten paranoid omkring risiko. Den krise lærte mig, at man skal forsikre sig mod risiko. Du skal have nogle positioner, som du godt ved, du kun har for at stabilisere skibet, hvis det går galt. Det kan være en guldmineaktie eller en obligation, der er linket op mod inflationen. Den giver ikke meget, men hvis huset brænder, har du lidt stabilitet. Derudover fandt jeg ud af, at det er vigtigt, at en stor del af mine aktier er likvide, så jeg kan komme ud af dem igen.”

Nina Movins tre investeringsråd:

1: En aktie kan gå i nul

En aktie kan gå i nul. Derfor skal du kun investere penge, du kan tåle at tabe.

2: Tjek omkostningerne

Du skal vide, hvad dine omkostninger er. Både ÅOP (årlige omkostninger i procent, red.) i investeringsforeninger, men også omkostninger til depot og til at handle. Det er typisk billigt at købe og sælge aktier, men tjek også depotomkostningerne, især hvis du handler mere avancerede produkter eller udenlandske aktier.

3: Spred din risiko

Spred din risiko på mindst 10 aktier i forskellige sektorer. Alternativt kan du sprede risikoen ved at købe investeringsforeninger eller passive investeringsinstrumenter som ETF’er og fonde.

Dette interview bliver ligeledes bragt i en kortere udgave i magasinet Aktionæren 2/2021.