Når man selv arbejder hårdt, så skal ens penge også arbejde hårdt

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge. Dette interview blev bragt i Aktionæren 3, 2026.

"DSV…? Hvad snakker du om, jeg synes da, din datter hed Selma.” Sådan siger den tidligere konkurrencekommissær, Margrethe Vestager med henvisning til, at man ikke behøver at vide alt om aktier for at være investor.

Og således kan især mange kvinder måske bedre spejle sig i investeringsverdenen, som traditionelt har været meget maskulin.

”Og kvinder har bare sværere ved at komme i gang med at investere og er tilsyneladende mere usikre i sådant et univers, ” siger Margrethe Vestager. Og det er ærgerligt, for det er vigtigt at få sine penge til at arbejde for sig, fortæller hun. ”

Når man selv arbejder hårdt, så skal ens penge også arbejde hårdt. Altså, de skal ikke ligge og fjerde den med fødderne oppe på sofaen, når man selv er i gang derude. Og det gør de jo, når de bare står der passivt på en konto,” siger hun.

Tal viser, at danskerne er gode til at spare op, men knap så gode til at investere. For mens der står over 1.100 milliarder kroner kontant i bankerne, er det kun cirka 29 procent af os, som investerer vores frie midler.

”Der er så mange muligheder for at kunne investere i dag, også selvom man ikke synes, at man er nogen ekspert. Det synes jeg heller ikke selv, at jeg er,” siger Margrethe Vestager og fortsætter: ”Og man kan begynde med at sætte 200 eller 500 kroner ind, og når man så har et pænt rundt beløb, så kan man se på, hvad man gerne vil købe.

Det handler ikke om, at man skal have en helt masse penge. Det handler om, at ens penge skal lave noget,” siger hun.

Start aldrig noget nyt på en mandag

Selvom interessen for at investere er i vækst, viser data også, at mange danskere – uanset køn – stadig føler sig usikre på, hvordan de kommer i gang, og at skat og kompleksitet kan være barrierer for at begynde. Men der er nok også nogen, som bare ikke lige får det gjort.

”Så kommer man lidt sent hjem fra arbejde, og ungerne skal til fodbold. Nå, men så får vi det gjort i weekenden. Men så skal man til svigermors fødselsdag, hunden skal luftes, og man havde faktisk fri, og det der med investering, det lugter også lidt af arbejde, så… på mandag. Men så kommer man i tanke om, at ens mormor har sagt, at man aldrig skal begynde noget nyt på en mandag… Det er der uheld ved,” siger Margrethe Vestager.

Og hun har et godt tip til folk, der kender til rutinen ovenfor:

”Ting man gør sammen, er tit meget, meget lettere. Det er lidt som en løbeklub. Egentlig synes du, at du er en lille smule snottet, så hvis du selv skulle bestemme, ville du blive hjemme. Men nu har du faktisk lavet en aftale. Og så kommer du afsted, og så viser det sig, at det ikke gjorde noget, at du var en lille smule snottet,” siger hun og tilføjer, at man selvfølgelig ikke skal løbe, hvis man er syg, men… you get the point.

Økonomisk frihed er ikke en detalje

Kvindernes kampdag d. 8. marts handler ikke kun om symboler og historiske milepæle. Den handler også om magt, og om hvem der har økonomisk råderum til at træffe sine egne valg.

For Margrethe Vestager er spørgsmålet derfor grundlæggende: ”Har man reelt lige muligheder? Og det gælder uanset, om man er mand eller kvinde. Og sådan som det ser ud nu, så må man sige, at der stadig er grund til at holde kampdag.”

Hun nævner ligeløn, ledelsesstillinger, bestyrelsesarbejde og arbejdsfordeling i hjemmet som nogle af udfordringerne.

”Jeg var i chok, da jeg opdagede, hvor sent kvinder i Danmark kunne få deres egen selvangivelse,” siger hun.

Det skete først i 1970, da kildeskatten blev indført, at det blev kutyme at gifte kvinder selvstændigt blev beskattet af deres indkomst.

”Så det er ikke nogen detalje at have en lille opsparing og placere sine penge et sted, hvor de arbejder for én. Økonomisk frihed er grundlaget for rigtig mange gode ting. Herunder tit også gode parforhold. Man er der fordi man gerne vil, og ikke fordi man er nødt det,” siger Margrethe Vestager.