Investorviden

Derfor kan du ikke undvære aktier

Billede
Store udsving i aktierne kan skabe frygt, men du kan ikke undvære aktier på lang sigt. Se hvor meget du kan spare op over 10, 20 eller 30 år, hvis du gør det klogt.
Billede

Af
Kim Valentin

partner, Finanshuset i Fredensborg

Få aktieanalyser hver uge - tilmeld dig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev

Mange investorer kæmper hvert år om at få det højest afkast. Og i teorien kunne du mangedoble din portefølje hvert år, hvis du valgte de rigtige aktier. I praksis er det dog umuligt.

Når du forsøger at gætte, hvordan kursen udvikler sig på bestemte aktier, kan det nemlig også gå den forkerte vej. Du risikerer at gå glip af afkast, fordi du får mindre en markedsafkastet, eller du kan tabe penge med et negativt afkast. I praksis taber de fleste investorer penge på at spekulere i enkeltaktier.

Daytrading, hvor du køber og sælger værdipapirer samme dag, skaber i gennemsnit endnu flere tab, viser alle undersøgelser. Omkostninger og kurstab stiger ofte meget hurtigt, så jeg vil stærkt anbefale, at du lader være med det.
Den kloge måde at investere i aktier

Du kan ikke være 100% sikker, hvis du investerer i aktier. Der vil altid være perioder, hvor aktier giver meget store tab, som du kan se af figuren herunder, der viser afkastet i et indeks med de 500 største virksomheder i USA. Derfor bør du kun investere i aktier, hvis du har en lidt længere tidshorisont.

Der kan og vil komme perioder med lave afkast som i 70’erne eller perioder med store tab som først i nullerne. I det lange løb er sandsynligheden dog høj for, at et globalt aktieindeks vil give dig et fornuftigt afkast over tid. Det kan du også læse ud af figuren.

Afkast af S&P 500 indekset, 1976-2025 (se tallene sidst i artiklen). Kilde: S&P 500 Total Returns by Year Since 1926.

Selvom du, som sagt, ikke kan undgå risiko, når du investerer i aktier, kan du alligevel gøre noget for at mindske din risiko. En god måde at gøre det på, er ved at sprede din risiko på mange forskellige aktivtyper (fx også obligationer og fast ejendom) og ved at have en lang tidshorisont. Det giver gode forudsætninger for positive afkast på lang sigt.

LÆS OGSÅ:
Nu har Thorleif Jackson lavet 3.950 procent i afkast - se porteføljens 11 aktier

Det er desuden vigtigt, at du kommer godt ind i markedet og godt ud, når du skal bruge dine penge. Det er min erfaring, at det bedste, du kan gøre, er løbende at spare op og investere små beløb over lang tid. Tilsvarende, når det gælder nedsparing, kan du løbende sælge og realisere mange små beløb over lang tid.

Derfor bør næsten alle danskere have en detaljeret langsigtet plan for deres opsparing, nedsparing og forbrug. Det giver desuden ofte mulighed for at optimere skatten.

Har du ikke en opsparingsplan, bør du lave en eller få noget til at hjælpe dig – gerne tidligt i livet. Vi hjælper naturligvis gerne i Finanshuset i Fredensborg.

Det bedste råd
Det, der har størst betydning for din opsparing på lang sigt, er renters rente-effekten. Efter du har sparet op i 30 år vil ca. 2/3 af din formue stamme fra renters rente og 1/3 fra dine indbetalinger, hvis du har gjort det klogt.

S&P 500 afkast i 1976–2025
Her er gennemsnit, median, sorteret liste (højeste først) samt en opdeling i afkast-grupper for S&P 500 total return (inkl. udbytter) for kalenderårene 1976–2025.  

Gennemsnit og median

Årligt afkast gennemsnit: 13,31 %

Årligt afkast, median: 16,31 %  

Afkast efter årstal

År Afkast i % År Afkast i % År Afkast i %
1976 23,8 % 1993 10,1 % 2010 15,06 %
1977 -7,2 % 1994 1,3 % 2011 2,11 %
1978 6,6 % 1995 37,6 % 2012 16,00 %
1979 18,4 % 1996 23,0 % 2013 32,39 %
1980 32,4 % 1997 33,4 % 2014 13,69 %
1981 -4,9 % 1998 28,6 % 2015 1,38 %
1982 21,6 % 1999 21,0 % 2016 11,96 %
1983 22,6 % 2000 -9,1 % 2017 21,83 %
1984 6,3 % 2001 -11,9 % 2018 -4,38 %
1985 31,7 % 2002 -22,1 % 2019 31,49 %
1986 18,7 % 2003 28,7 % 2020 18,40 %
1987 5,3 % 2004 10,9 % 2021 28,71 %
1988 16,6 % 2005 4,9 % 2022 -18,11 %
1989 31,7 % 2006 15,8 % 2023 26,29 %
1990 -3,1 % 2007 5,5 % 2024 25,02 %
1991 30,5 % 2008 -37,0 % 2025 17,88 %
1976 23,8 % 1993 10,1 %    

S&P 500 afkast i % – højest til lavest

År Afkast i % År Afkast i % År Afkast i %
1995 37,58% 2017 21,83% 1984 6,27%
1997 33,36% 1982 21,55% 2007 5,49%
1980 32,42% 1999 21,04% 1987 5,25%
2013 32,39% 1986 18,67% 2005 4,91%
1985 31,73% 1979 18,44% 2011 2,11%
1989 31,69% 2020 18,40% 2015 1,38%
2019 31,49% 2025 17,88% 1994 1,32%
1991 30,47% 1988 16,61% 1990 -3,10%
2021 28,71% 2012 16,00% 2018 -4,38%
2003 28,68% 2006 15,79% 1981 -4,91%
1998 28,58% 2010 15,06% 1977 -7,18%
2009 26,46% 2014 13,69% 2000 -9,10%
2023 26,29% 2016 11,96% 2001 -11,89%
2024 25,02% 2004 10,88% 2022 -18,11%
1976 23,84% 1993 10,08% 2002 -22,10%
1996 22,96% 1992 7,62% 2008 -37,00%
1983 22,56% 1978 6,56%    

Afkast over 15 %

År Afkast i % År Afkast i %
1995 37,58 % 1976 23,84 %
1997 33,36 % 1996 22,96 %
1980 32,42 % 1983 22,56 %
2013 32,39 % 2017 21,83 %
1985 31,73 % 1982 21,55 %
1989 31,69 % 1999 21,04 %
2019 31,49 % 1986 18,67 %
1991 30,47 % 1979 18,44 %
2021 28,71 % 2020 18,40 %
2003 28,68 % 2025 17,88 %
1998 28,58 % 1988 16,61 %
2023 26,29 % 2012 16,00 %
2009 26,46 % 2006 15,79 %
2024 25,02 % 2010 15,06 %

Afkast fra 0-15 %

År Afkast i %
2016 11,96 %
2004 10,88 %
1993 10,08 %
1992 7,62 %
1978 6,56 %
1984 6,27 %
2007 5,49 %
1987 5,25 %
2005 4,91 %
2011 2,11 %
2015 1,38 %
1994 1,32 %

Afkast under 0%

År Afkast i %
2008 -37,00 %
2002 -22,10 %
2022 -18,11 %
2001 -11,89 %
2000 -9,10 %
1977 -7,18 %
1981 -4,91 %
2018 -4,38 %
1990 -3,10 %

Kilde: S&P 500 Total Returns by Year Since 1926.

Læs den originale artikel fra Finanshuset Fredensborg her, hvor du også kan se hvor meget du kan spare op i frie midler på 10, 20 eller 30 år med renters rente efter skat.

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.