Aktieligaen

Her er vinderne af Aktieligaen - disse aktier trak holdet til tops

Remote video URL
Aktieklub fra Horsens nappede sejren og hovedpræmien i Aktieligaen. Medlemmerne af vinderholdet har ikke investeret i det samme, afslører holdkaptajn, men én type aktier var alligevel udslagsgivende for, at sejren endte i Horsens.
Billede

Af
Christina Bruun Andersen

redaktionsmedarbejder, cand. mag.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Den 17. maj sluttede Aktieligaen, et aktiespil arrangeret af Dansk Aktionærforening i samarbejde med Aktiedysten.dk. Siden 17. januar har holdene kæmpet om titlen som Danmarksmester i investering, og der har været kamp til stregen!

Og vinderne er holdet Golden Group - en aktieklub i Horsens under lokalafdelingen DAF Trekanten.

Læs også: Thorleif Jackson forventer 8-dobling af dansk aktie

Med i aktieklubben er 11 medlemmer af Dansk Aktionærforening, som løbende har talt om, hvordan de skulle gribe aktiespillet an.

”Vi har brugt en del tid på at tale om, hvordan vi skulle øge vores chancer for at vinde spillet. Vi kom frem til, at vi skulle tage noget mere risiko, end vi normalt gør i vores porteføljer – ud fra tanken om, at enten vinder vi eller også går det helt galt,” siger holdkaptajn for Golden Group Brian Brødsgaard Kjærside.

Han fortæller, at klubbens medlemmer blandt andet har vundet spillet, fordi de har satset på tech-selskaber.

”Der er nogen, der har ramt plet med af de store techselskaber i USA, som er steget rigtig meget,” siger Brian Brødsgaard Kjærside.

Tech-selskaber trak vinderholdet til tops

Det har han ret i. Det var blandt andet aktierne i NVIDIA, Microsoft og ikke mindst Meta, der var med til at hive sejren til Horsens.

”Vi har løbende haft Aktieligaen som et tema på vores møder. Så har vi gjort status, og talt om det, hvis der er nogen, der har haft nogle gode input, vi hver især kunne gå videre med, uden at vi har investeret i det samme – for det har vi ikke gjort,” afslører han.

Læs også: "Den højeste udbytteprocent år efter år efter år"

Han fortæller, at de 11 medlemmer af aktieklubben i Horsens mødes 10 gange om året. Det gjorde de blandt andet torsdag aften, hvor de igen stillede op til sejrsfoto, som du kan se herunder.

Billede

Endnu har han og de øvrige horsensianske investorer ikke besluttet, hvad præmien på 5000 kroner skal bruges til.

”Vi ved ikke, hvad vi skal bruge dem til. Vi ville ikke tage glæderne på forskud. Internt i klubben har vi lavet en lille konkurrence, så den person, der har klaret sig bedst, får en lille præmie uagtet om vi vandt hovedkonkurrencen eller ej,” siger han og afslører, at det medlem af aktieklubben, der har klaret sig bedst internt, får en god flaske vin eller whisky.

1.000.000 million

I Aktiespillet startede hver spiller med 1.000.000 fiktive kroner, og målet var at få formuen til at vokse så meget som muligt. Spillerne deltog som et hold, men med individuelle porteføljer af aktier, som gav mulighed for både at konkurrere indbyrdes og mod de andre dygtige hold rundt om i Danmark. Holdet med den største gennemsnitlige formueforøgelse vinder Aktieligaen.

Læs også:
"Historisk og uhørt billigt: Behold dem - de er bomstærke"

Spillets korte tidshorisont samt den fiktive million har for mange spillere betydet, at man har brugt en markant anderledes investeringsstrategi, end man ellers ville gøre med sin rigtige portefølje. Deri har der også ligget en unik læringsmulighed for spillerne, både nye såvel som de mere garvede investorer.

Se podieplaceringerne

I de seneste uger har der været kamp om topplaceringerne. Team Keabor, der ellers startede med en solid førerposition i den første del af Aktieligaen, lod til at tabe pusten i april. Herefter begyndte Unge Aktionærer København, TEAM RDAF, TeamBuffetDK og Golden Group at kappes om pladserne i toppen af leaderboardet. I dagene op til den 17. maj tog Golden Group dog føringen, og i sidste ende blev Top 3 som følgende:

Golden Group
1. præmie: 5.000 kroner samt en pokal

TEAM RDAF
2. præmie: 2.500 kroner

Unge Aktionærer København
3. præmie: 1.500 kroner

Stort tillykke til de dygtige hold!


Om vinderholdet
Golden Group består af otte spillere, og holdets kaptajn, Brian Kjærside, er et medlem fra Horsens. Når vi dykker ned i deres porteføljer kan vi se, at det især er tech-aktier, der har bidraget til både den individuelle og samlede vækst. Her er der helt konkret tale om NVIDIA, Microsoft og ikke mindst Meta, der for holdets topspiller steg med 117.935,17 kr. (59,21%). Den 17. maj havde Golden Group øget deres porteføljer med en samlet værdi af 592.741,57 kroner - det er et gennemsnit på 74.092,69 kroner.

De mest handlede aktier
Siden sidste statusopdatering i april er der blevet handlet 1.721 gange, og i løbet af hele spillet er der samlet blevet handlet 6.457 gange. Det betyder, at mange spillere har tilpasset deres porteføljer i "slutspurten".

De 15 mest handlede aktier i hele spillet var:

  1. Ambu A/S
  2. BactiQuant A/S
  3. BioPorto A/S
  4. Brøndbyernes IF Fodbold A/S
  5. Dala Energi AB
  6. Euroafrica Digital Ventures AB
  7. ExpreS2ion Biotech Holding AB
  8. FOM Technologies A/S
  9. Green Hydrogen Systems A/S
  10. GreenMobility A/S
  11. Luxbright AB
  12. Mavshack AB
  13. Mendus AB
  14. Meta Platforms Inc - Class A
  15. NeoDynamics AB

Ses vi til næste Aktieliga?
Dansk Aktionærforening ønsker stort tillykke til Golden Group, TEAM RDAF og Unge Aktionærer København. Derudover vil vi også sige tak til alle spillerne, der deltog i dysten, og vi håber på at se jer til revanche i næste Aktieliga.

Har du lyst til at give din feedback på Aktieligaen, kan du gøre det lige her. Det tager kun 1 minut.

Herunder kan du se, hvordan holdkaptajn hos Unge Aktionærer planlagde at investere en million kroner. En strategi, der som det fremgår herover, rakte til en tredjeplads i Aktieligaen.

Remote video URL