Ugens Tekniske Analyse: Købsmuligheder i shipping og salgssignal i Tyskland
Analyserne er skrevet på baggrund af lukkekurser torsdag 19 marts.
Det tyske CDAX-indeks udviser en svag teknisk udvikling efter to vigtige brud på mellemlang sigt. Indekset faldt først ned gennem støtten ved 1.980 point, hvorefter kursfaldet fortsatte, indtil indekset også brød ud af bunden i den horisontale trendkanal. Disse brud har udløst et salgssignal og indikerer yderligere kursfald for det brede tyske marked. Ved eventuelle reaktioner tilbage vil der nu være modstand omkring 1.980 point. Den negative tendens bekræftes af Investtechs Hausseindeks, som viser en klar overvægt af pessimisme blandt både de kortsigtede og de langsigtede investorer. Samlet set anses CDAX som teknisk negativ på mellemlang sigt.
Vurdering, 1 til 6 måneders sigt: Sælg.