Ugens Tekniske Analyse: To danske og en amerikansk aktie
Analyserne er skrevet på baggrund af lukkekurser torsdag 28 maj.
OMX Copenhagen 25 GI har i det seneste år – med undtagelse af januar og første halvdel af februar – bevæget sig i et spænd mellem et støtteniveau ved 1940 point og en modstand omkring 2180 point. Indekset udviser dermed ingen klar trend, men ligger aktuelt tæt op ad modstandsniveauet på 2180 point. Dette kan afstedkomme en kursreaktion nedad, mens et varigt brud op igennem dette niveau vil udløse et teknisk købssignal.
Rent teknisk fremstår OMX C25 GI isoleret set svagt negativt. Ser man derimod på Investtechs optimismeindeks, indikeres der en overvægt af optimisme på kort sigt, mens holdningen blandt de langsigtede investorer er ligeligt fordelt mellem optimister og pessimister. På baggrund af disse faktorer vurderes det københavnske aktiemarked samlet set som teknisk neutralt på mellemlangt sigt.
Vurdering, 1 til 6 måneders sigt: Hold.