Teknisk analyse

Ugens Tekniske Analyse: Dobbelttop i tech-indeks

Billede
Topdanmark-aktien har retning mod aktiens gamle top. Matas-aktien har brudt modstand og har nu retning mod næste modstandsnivaeu. Der er en stærkt stigende tendens i tankrederi, som er noteret i Norge. Desuden er der muligt salgssignal i stort amerikansk teknologi-indeks. Læs alle argumenterne i ugens tekniske analyse.
Billede

Af
Rasmus Mühlback Hansen

Teknisk analytiker

Muligt salgssignal i amerikanske Nasdaq 100
Det amerikanske Nasdaq 100 som har en høj andel at teknologiaktier har lavet en dobbelttop, hvilket ofte er et svaghedstegn.

Hvis indekset bryder ned under det nærmeste støtteniveau omkring 13.000, vil det betyde, at indekset skal længere ned. Hvis der kommer et brud på støtteniveauet, vil indekset have et mål nede omkring 11.000.

RSI har en faldende tendens og tæt på at bryde ned under middelværdien 50, hvilket vil understøtte den negative tendens, som ses i indekset.

MACD har også en faldende tendens men er stadig over middelværdien 0, hvilket giver et svagt nedadgående signal for indekset.

Indekset vil formentlig også blive presset af den generelle negative tendens, der er for tiden på de globale aktiemarkeder, og som er skabt af stigende inflation og frygten for stigende renter.

Du kan derfor med fordel satse på, at der kommer en korrektion i indekset og dermed tjene penge på at aktierne falder i den nærmeste fremtid.

Det anbefales dog, at du venter til indekset har brudt støtteniveauet omkring 13.000, før du shorter indekset.

Følgende handelsstrategi kan anvendes hvis du gerne vil handle indekset nu:

Købskurs 13.000,00
Kursmål 11.000,00
Stop loss 14.000,00
Risk/Reward 2,00

Matas aktien er stadig købsaktuel efter brud på modstand
Matas har brudt modstand, hvilket betyder at aktien nu er blevet købsaktuel igen.

Bruddet på modstandsniveauet betyder også, at aktien nu har retning mod næste modstandsniveau som er oppe omkring 134 kroner.

Den røde pil på grafen viser hvor aktien har nærmeste støtteniveauet, og den grønne indikerer hvor aktien har brudt modstand.

RSI er stigende og over middelværdien 50, hvilket understøtter bruddet på modstand og peger på yderligere stigninger for aktien.

MACD er stigende og over middelværdien 0, hvilket støtter op om bruddet på modstand samt yderligere stigninger.

Volumen er positiv og på et nogenlunde niveau, hvilket taler for at bruddet er ægte og at aktien dermed skal fortsætte med at stige.

Aktien ser positiv ud med støtte fra RSI, MACD og Volumen som alle taler for at aktien skal stige yderligere, og du kan derfor med fordel købe aktien nu.

Følgende handelsstrategi kan anvendes hvis du gerne vil handle aktien nu:

Købskurs 104,50
Kursmål 134,00
Stop loss 90,00
Risk/Reward 2,03

Nu er det tid til at købe Topdanmark aktier

Forsikringsselskabet Topdanmark har brudt modstandsniveauet omkring 303 kroner og er nu på vej mod den gamle top omkring 385 kr.

Bruddet på modstandsniveauet betyder, at aktien nu er blevet købsaktuel. Den røde pil på grafen viser hvor aktien har nærmeste støtteniveauet og den grønne indikerer hvor aktien har brudt modstand.

RSI er stigende og over middelværdien 50, hvilket understøtter bruddet på modstand og peger på yderligere stigninger for aktien.

 

MACD er også stigende og over middelværdien 0, hvilket støtter op om bruddet på modstand samt yderligere stigninger.

Volumen er positiv og på et højt niveau, hvilket taler for at bruddet er ægte, og at aktien dermed skal fortsætte med at stige.

Aktien ser positiv ud med støtte fra RSI, MACD og Volumen som alle taler for at aktien skal stige yderligere, og du kan derfor med fordel købe aktien nu.

Hvis du gerne vil handle aktien nu, kan du anvende følgende handelsstrategi:

Købskurs 324,00
Kursmål 385,00
Stop loss 295,00
Risk/Reward 2,10

Er det tid til at købe tankrederier?
Det græske tankrederi Okeanis Eco Tankers, som er børsnoteret i Norge, har en stærk stigende tendens, som ser ud til at fortsætte op mod den gamle top omkring 118 norske kroner. Aktien har også for nyligt brudt modstand omkring 87 norske kroner, hvilket betyder at aktien nu er købsaktuel.

Den grønne pil på grafen viser hvor aktien har brudt modstand og den røde pil indikerer hvor aktien har støtte.

RSI er stigende og over middelværdien 50, hvilket understøtter bruddet på modstand samt indikere yderligere opgang for aktien.

MACD er også stigende og over middelværdien 0, hvilket også støtter op om bruddet på modstand og taler for at aktien skal stige yderligere.

Volumen er positiv og på et nogenlunde niveau hvilket også støtter op om bruddet på modstand. Alt i alt ser det positivt ud for aktien med støtte fra både RSI, MACD og Volumen. Du kan derfor med fordel købe aktien og opnå en god eksponering mod tankrederier.

Du kan anvende nedenstående strategi hvis du gerne vil handle aktien:

Købskurs 93,00
Kursmål 118,00
Stop loss 81,00
Risk/Reward 2,08

Begreber:

  • RSI - Relative Strength Index – måler styrken på dage med kursstigning i forhold til styrken på dage med kursfald. RSI bruges til at kortlægge den aktuelle og historiske styrke eller svaghed baseret på slutkurserne i en nylig handelsperiode.

Hvis RSI stiger - og gerne over 50, som er midtpunktet i intervallet – vil det ofte indikere opadgående trend. Hvis RSI er stigende og over 50 er det et positivt signal. Hvis RSI derimod er faldende og under 50 er det et negativt signal.

Hvis aktiekursen er stigende, men RSI faldende, kan det antyde et forestående fald i aktiekursen – og omvendt.

 

  • MACD - Moving Average Convergence Divergence – måler forholdet mellem flere glidende gennemsnit og er designet til at afsløre ændringer i styrke, retning, momentum og varighed af en trend i en aktiekurs. Når et kort glidende gennemsnit, dvs et glidende gennemsnit baseret på en kort periode, krydser et eller flere lange glidende gennemsnit, udløses et købssignal. MACD vil da stige til over nul.

Hvis MACD stiger - og gerne over nul – vil det ofte indikere en opadgående trend. Hvis MACD er stigende og over nul er det et positivt signal. Hvis MACD derimod er faldende og under nul er det et negativt signal.

Ligesom for RSI gælder det, at hvis MACD er faldende, men aktiekursen stigende, så kan det antyde, at aktiekursen kommer til at falde - og omvendt.

 

  • Volumen er antallet af aktier, som bliver handlet. Volumen bruges til at se, om et brud på modstand er ægte, hvilket vil sige om aktien skal videre op, eller om det er et falsk brud, og at aktien måske så falder tilbage under modstand igen. Ægte brud er kendetegnet ved høj volumen, mens falske brud sker ved svag volumen. Jo højere volumen, desto mere understøttes den videre opgang for aktiekursen.

 

  • Risk/Reward er forholdet mellem risiko og mulig gevinst, sagt på en anden måde er det afstanden mellem købskurs og kursmålet divideret med afstanden mellem købskurs og stop loss. Risk/Reward skal som minimum være 2,00 ellers bør man ikke købe, idet risikoen vil være for stor i forhold til den mulige gevinst.

 

  • Momentum går ud på at købe de aktier der er steget mest og sælge dem som er faldet mest, da disse aktier statistisk vil blive ved med at fortsætte i samme retning.

Rasmus Mühlback Hansen ejer aktier i følgende af de nævnte selskaber/indeks: ingen

Analyserne i Aktionæren og på www.shareholders.dk er udtryk for skribenternes vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.