Perspektiv

Peger på svag dansk aktiekultur i brev til statsministeren

Billede
En tårnhøj aktieavanceskat, en svag aktiekultur og en uambitiøs aktiesparekonto er blandt hovedårsagerne til, at Danmark får nordisk sidsteplads, skriver forening i brev til statsministeren.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Årsagerne til, at der ikke er er mange danske børsnoteringer er ikke svære at finde.

Det skriver forening i et brev, der er stilet til regeringen.

Ifølge foreningen af Børsnoterede Vækstvirksomheder er der nemlig især fire årsager til, at der ikke har været flere børsnoteringer i Danmark.

I et brev til statsministeren og regeringen, skriver foreningen:

  • Ekstra 22 procent lagerbeskatning af potentielle gevinster til iværksættere og selskabsejere med under 10 procent ejerskab efter en børsnotering, hvilket vi nok er det eneste land i verden der gør!
  • Tårnhøj aktieavanceskat der er helt ude af trit med de øvrige OECD lande og begrundes med et samfundsskadeligt ønske om at skabe symmetri i beskatning for hovedaktionærer. Derfor flyder den nødvendige kapital til mange virksomheder andre steder hen.
  • Svag dansk aktiekultur – Lovgivningen tilsiger, at der spares op i pensioner og egen bolig, og ikke i fremtidens arbejdspladser og pensionskasser investerer generelt ikke i SMV’er
  • Forfejlet og uambitiøs dansk lov om aktiesparekonti – i modsætning til Norge, Finland og Sverige

BLIV MEDLEM AF DANSK AKTIONÆRFORENING - DANMARKS STØRSTE AKTIEFÆLLESSKAB

”Derfor flytter mange succesfulde danske vækstvirksomheder fra Danmark og derfor mangler, der risikovillig kapital i Danmark – også på børsmarkedet. Og det vil skade beskæftigelse på længere sigt. Man har savnet den politiske tro på- og vilje til at skabe internationalt konkurrencedygtige rammevilkår for iværksættere, styrke den danske aktiekultur, ændring af urimelige beskatning som rammer iværksættere og reduktion af en af verdens højeste skatteprocenter for aktieavancer,” skriver foreningen, der har Thomas Black-Petersen som direktør.

LÆS OGSÅ:
Fastholder salgsanbefaling på dansk aktie: Værdierne er væk

16 aktier som ingen analytiker synes, du skal købe

Udpeger 6 favoritaktier: Sådan vil jeg investere en million kroner lige nu

Foreningen har også en række bud på, hvad der bør gøres:
 
”Vi mener, at hvis målsætning om iværksætterstrategi i regeringsgrundlaget skal opfyldes, så skal tre væsentlige løsninger prioriteres,” skriver foreningens direktør i brevet og lister en række punkter:

1: Fjern lagerbeskatning

Fjern lagerbeskatningaf iværksættere og tidlige investorer. Det vil betyde flere børsnoteringer og fjerne en urimelig skattefælde.

Lagerbeskatningen af iværksættere, der børsnoterer deres virksomhed skal helt fjernes. Prisen for at fjerne lagerbeskatningen for iværksættere er ikke høj. Fjernelse af lagerskatten vil derimod betydeligt øge sandsynligheden for at skabe værditilvækst og dermed et øget skattegrundlag.

Det er urimeligt, at mennesker i Danmark, der arbejder og skaber værdi i en mindre børsnoteret virksomhed kan komme i en situation, hvor de på grund af tidlig beskatning af en potentiel aktieindtjening kan presses udover kanten privatøkonomisk på grund af en midlertidig stigning i aktiekursen. Kursværdien er ofte for vækstvirksomheder yderst volatil og måske slet ikke er varig, hvilket der er mange eksempler på.

FBV mener ikke, at lagerbeskatning er ”skattefagligt velbegrundet” når det handler om vækstlaget. Vi mener, at det er samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt, fordi lagerbeskatning af iværksættere og nøgleinvestorer betyder, at der på kort sigt kommer en større skattebetaling, også af penge som potentielt aldrig bliver tjent. Men på lang sigt betyder det, at der investeres langt mindre ny kapital i danske børsnoterede virksomheder end i vores nabolande. Investorernes penge skal i de tidlige år komme de risikovillige vækstvirksomheder til gode - ikke SKAT. Det giver god mening for samfundet på længere sigt.

2: Fjern loft for aktiesparekontoen

Fjern loftet for aktiesparekontoen og fjern lagerbeskatning på aktiesparekonti.
Det vil skabe en mere folkelig aktiekultur og give flere danskere andel i værditilvæksten.
 
I Danmark er loftet for indskud på aktiesparekontoen 106.600 kroner, og lagerskatten er 17 pct. årligt på ikke-realiserede gevinster. Dette er en væsentlig årsag til, at langt færre danskere finder aktiesparekontoen interessant, sammenlignet med Sverige, Norge og Finland, hvor der er mellem seks og ti gange så mange aktiesparekonti. I Norge og Sverige er der intet loft, i Finland er det kr. 375.000.

Læs også: Hård kritik af dansk aktiesparekonto

3. Sænk aktieavancebeskatningen

Sænk aktieavancebeskatningen med mindst 10 pct. point eller hæv grænsen for forhøjet aktieskat markant – og find en løsning på hovedaktionærproblematikken.
Det vil skabe en bedre aktiekultur og sikre kapital til erhvervslivet – også til den grønne omstilling, hvor kapitalbehovet er ekstra stort.
 
Til slut skriver foreningen, at den ”ønsker at inspirere til politisk forståelse for, at aktieskat ikke kun handler om beskatning af investorer, men i lige så høj grad handler om at sikre kapital til vækst, fremtidig beskæftigelse i Danmark og velfærd samt et sundt og velfungerende dansk investeringsmarked. Regeringens provenu vil sandsynligvis være større ved at inspirere til vækst gennem investering, end ved at videreføre en struktur og politik, der i realiteten skaber barrierer og bliver investorpassiviserende,” lyder det.

BLIV MEDLEM AF DANSK AKTIONÆRFORENING - DANMARKS STØRSTE AKTIEFÆLLESSKAB

Billede
Billede