Perspektiv

Økonom: Store aktietilbagekøb i Jyske Bank har lange udsigter

Remote video URL
Jyske Bank overtager Handelsbanken - positive overraskelser i handlen, mener investeringsøkonom. Til gengæld har store aktietilbagekøb lange udsigter, vurderer han.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev her

Jyske Bank køber Handelsbankens danske aktiviteter, hvilket har været forventet flere steder i aktiemarkedet.

Investorerne har på forhånd været bekymrede for en række ting. Heriblandt om Jyske Bank ville betale for høj en pris, om de ville hænge på datacentralregningen, og om Jyske Bank skulle udstede aktier til at finansiere handlen.

Investorerne vil formentlig især drage et lettelsens suk over, at kapitaludvidelsen ikke blev til noget
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet

Jyske Bank udsteder dog ikke nye aktier, men finansierer handlen ved at udstede obligationer og bruge af reserverne.

Økonom: Skuffende forventninger til synergier
Jyske Bank forventer synergier på 300 millioner kroner ved at lave handlen.

”Synergierne på 300 millioner kroner virker lidt lavt og skuffende, men de andre faktorer er formildende omstændigheder. Investorerne vil formentlig især drage et lettelsens suk over, at kapitaludvidelsen ikke blev til noget,” skriver investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen i en kommentar til handlen.

Han peger desuden på, at prisne er lavere ’end frygtet’.

”Prisen er lidt lavere end frygtet, fordi Handelsbanken overtager cirka 1 milliard kroner i omkostninger til at komme ud af BEC-aftalen. Det afgørende er dog, at der ikke kommer en aktiekapitaludvidelse. Også selv om Jyske Bank-investorerne formentlig må indstille sig på, at store aktietilbagekøb ikke vender tilbage formentlig før 2024,” skriver han.

Også hos Sydbank har man en holdning til den store transaktion i bankverdenen.

I vores optik, er Jyske Banks muligheder for at styrke deres konkurrenceposition styrket markant
efter overtagelsen af Handelsbanken --- set med de lange briller. Vi vurderer, at overtagelsen kan
sikre kursstigninger, særligt hvis Jyske Banks lidt konservative estimater for indtjeningen bliver
overgået," skriver senioranalytiker Mikkel Emil Jensen i en kommentar til den store handel og uddyber:

"Vi ser dog fortsat bedre afkastpotentiale hos andre store banker over de næste 6-12
måneder, og derfor fastholder vi vores hold-anbefaling," skriver han.

Aktier med størst potentiale - se video øverst
I videoen øverst kan du se, hvorfor investeringsøkonom Per Hansen mener, Jyske Bank har svigtet investorerne, og hvorfor aktien nu alligevel står med gode muligheder for kursstigninger. Desuden udpeger han de aktier, han vurderer, har det største kurspotentiale hen over sommeren og i efteråret.

Bliv medlem og få magasinet Aktionæren 9 gange årligt