Om foreningen

Mød Dansk Aktionærforening på folkemødet

Billede
Se hvor du kan møde Dansk Aktionærforening og Unge Aktionærer på Folkemødet 2025.

På torsdag d. 12. juni åbner årets Folkemøde i Allinge på Bornholm. Igen i år er Dansk Aktionærforening stærkt repræsenteret, og vi er klar til at tale ”Investorernes stemme” i kampen for en bedre investorkultur. Det bliver tre dage fyldt med debat, dialog og aktieinspiration – og du kan møde os både som værter og deltagere i spændende events. Det foregår på Iværksætterskibet (H8) – midt i Allinge Havn, hvis du selv kommer forbi eller kender nogen, der gør. Debatterne vil også blive dækket på shareholders.dk.

Her er kommer programmet for Dansk Aktionærforening og Unge Aktionærer på Folkemødet:  

Torsdag 12. juni kl. 16.50 –  Vi ringer med klokken og lukker Fondsbørsen

Dansk Aktionærforening deltager i debatten ved Nasdaq-eventet "Når Fondsbørsen lukker". Den store børsklokke ringer, når torsdagens aktiehandel stopper, og der bliver sat fokus på aktiemarkedets temperatur netop nu.

Fredag 13. juni kl. 14.00 – Aktierejsen

Dansk Aktionærforenings vært, Nina Bendixen har inviteret Per Hansen fra Nordnet, og Andreas Ruben Madsen fra Alm. Brand Group med på en Aktierejse, hvor vi sætter fokus på de nye investorers vej ind på aktiemarkedet, og hvordan vi sammen kan styrke den danske investorkultur .  

Fredag 13. juni kl. 17.15 – Fredagsbar med musikalsk afkast og quiz

Kom med til fredagsbar, musikquiz og debat, når vi sammen med Dansk Iværksætterforening fejrer weekenden. Vi lover grin, god stemning, præmier og en tår til ganen, hvis du kommer forbi og går ombord på det gode skib i Allinge Havn.

Lørdag 14. juni kl. 11.00 – Ved unge nok om økonomi og penge?

Vi sætter fokus på finansiel forståelse for unge i samarbejde med Unge Aktionærer og Niels Brock.  Debatten tager afsæt i det Nasdaq-støttede projekt “Ung Privatøkonomi". Kig forbi og bliv klogere på, hvordan fremtidens finansielle dannelse allerede er skudt i gang.