Nyhed

Bavarian-sag er afgjort: Se Dansk Aktionærforenings udtalelser

Billede

Dansk Aktionærforenings direktør Mikael Bak reagerer efter det står klart, at Bavarian Nordic forbliver et børsnoteret selskab. Det står klart efter at de to kapitalfonde Nordic Capital og Permira, der har budt på selskabet, har trukket deres bud.

Mikael Bak udtaler følgende:

"Vi er tilfredse med at aktionærdemokratiet i sidste ende har vist sig at fungere."

"Vi har bevidst valgt at holde os neutrale i den sidste del af budfasen, hvor buddet blev hævet til 250. Det er dog ingen hemmelighed, at vi synes, forhøjelsen af buddet var i den lave ende i forhold til de forventninger, der var"

"Det er ikke som sådan nogen festdag, men en dag, hvor vi er tilfredse med, at aktionærdemokratiet virker, og at vi stadig har et supergodt globalt selskab på fondsbørsen. Det er noget der forpligter"

"Fondene så en lækkerbidsken i Bavarian Nordic, og det var der så også mange andre, der så. Selvom kursen får sig et hug nedad, er det ikke overraskende. Vi er tilbage i en normal situation, hvor vi skal bakke selskabet op og  sikre at potentialet i Bavarian Nordic udnyttes. 

Jeg vil se at få mig en kop kaffe med ATP og gerne også med ledelsen i selskabet, og så vil jeg skrive ud til vores 233-gruppe.

Bavarian-aktien dykkede stort torsdag eftermiddag efter meddelelsen og lukkede med et fald på 20,8 procent.

Læs også:
Storinvestor om Bavarian: Det skal aktien koste