Lokalforeninger

Nytårshilsen fra DAF Trekant - Januar 2022

Billede
Nyhedsbrev

 

Kære medlem af lokalforening DAF Trekant

Bestyrelsen i DAF Trekant har tidligere besluttet at udgive et nyhedsbrev to gange årligt. Første nyhedsbrev udkom i juni 2021. Nyhedsbrevet vil ikke omfatte investeringsfagligt stof som investeringstips og aktieanalyser, det lader vi hovedorganisationen om gennem de ugentlige nyhedsbreve og medlemsbladet. Vi vil bruge nyhedsbrevet til at opdatere lokalforeningens medlemmer ift. kommende investorarrangementer i regi af DAF Trekant og med indslag fra tidligere virksomhedsbesøg og temaaftener, samt med nyt fra lokalforeningens Aktieklubber og nye tiltag i regi af DAF Trekant.

Medlemsarrangementer 2021

Efter et 1. halvår hvor alle medlemsarrangementer blev aflyst pga. corona situationen, kom vi godt fra start i 2. halvår. Vi fik afviklet 4 medlemsarrangementer med et flot fremmøde omfattende møder med Jacob Pedersen fra Sydbank, en præsentation af to biotekselskaber, oplæg ved John Stighøj og præsentation af C Brain, og et åbent hus-arrangement med Michael Friis, HC Andersen Invest. Virksomhedsbesøget hos Nordisk Transport Group blev igen aflyst pga. corona situationen.

Generalforsamling 2020

Generalforsamlingen blev udskudt til august måned, hvor vi igen kunne mødes fysisk. Formandens beretning og regnskabet blev godkendt. Efter valg af bestyrelsesmedlemmer på generalforsamlingen og den efterfølgende konstituering er bestyrelsen som følgende:

  • Søren Pedersen, Formand
  • Bjarne Hjulmand, Næstformand og sekretær
  • Marianne Svane, kasserer
  • Viggo Hansen, bestyrelsesmedlem
  • Ulrik Madsen, bestyrelsesmedlem
  • Jørgen Damsgaard, suppleant
  • Ellen Gravach blev igen tilknyttet som adjungeret medlem.
  • Revisor Mogens Skov Knudsen og revisorsuppleant Carl Peter Andersen.

Aktieklubber

Vi havde et velbesøgt åbent hus-arrangement i Investorugen 2021, hvor vi blandt andet præsenterede 2 af lokalforeningens 5 aktieklubber. 6 medlemmer ønskede efterfølgende at indgå i en aktieklub, og dem har vi fundet en plads til. Har du lyst til at høre mere om aktieklubberne kan du sende en mail til Ellen Cravach på adressen in-sight@in-sight.dk

DAF Trekant

Såfremt du har spørgsmål eller forslag til nye aktiviteter, er du velkommen til at kontakte formanden på sowpe@icloud.com

 

Aktivitetsprogrammet for foråret 2022

Vi har valgt at starte langsomt op med aktiviteterne i 1. halvår af 2022 pga. risikoen for, at vi igen kom i en situation hvor vi skulle aflyse arrangementer.

 

Saxo bank, Mette Reismann og generalforsamling

Første arrangement afvikles den 28.3.2022 kl 17.30 til 20.30 på Kolding Uddannelsescenter. Niels Møller Hegaard fra SaxoBank vil løfte sløret for SaxoPlanner, der er et nyt digitalt værktøj til investeringsplanlægning og han vil præsentere Saxo banks forventninger til markedet og Q2. Vi får desuden mulighed for at møde Dansk Aktionærforenings nye formand Mette Reissmann. Arrangementet afsluttes med generalforsamling.

 

Virksomhedsbesøg hos SP Group i Juelsminde

Arrangementet afvikles den 21.4.2022 kl 17.00 på adressen Savværksvej 28, Klakring 7130 Juelsminde.

 

Grøn energi og brint

Vi har modtaget flere opfordringer ift., at arrangere en temaaften om en af fremtidens grønne energier, Brint. Vi får besøg af selskaberne Green Hydrogen Systems og Everfuel den 24.5.2022 kl 17.30 til 20.30 på Kolding Uddannelsescenter

 

Virksomhedsbesøg hos Nordisk Transport Group

Forårsprogrammet afsluttes med et virksomhedsbesøg hos NTG i Kolding, der er blevet udskudt 2 gange pga corona situationen. Vi prøver igen med et arrangement den 14.6.2022 kl 17.00.

 

Du vil modtage en invitation og et uddybende program til ovennævnte arrangementer på din mailadresse, når arrangementet bliver aktuelt. Tilmelding kan først foretages 1 – 2 måneder før arrangementets afholdelse på Dansk Aktionærforenings hjemmeside. Der tages forbehold for, at der kan ske ændringer i programmet.

 

Vi håber at se jer til forårets arrangementer.

 

Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne
Søren Pedersen
Formand DAF Trekant