To ord adskiller de bedste investorer fra resten

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

En ordentlig forståelse af muligheder og risici opstår igennem nysgerrighed ”hvorfor”. Mens disciplin – at sige ”nej” – beskytter dig mod flere faldgruber. Sammen er de to ord et fundament for at investere klogt.

Lad os starte med ordet ”hvorfor”.

Vi bliver født nysgerrige. Hvis du observerer børn, vil du se, at de mærker, føler, smager og spørger uendeligt.

Ét spørgsmål går dog igen: ”Hvorfor?”

At være nysgerrig er en biologisk strategi for at overleve i en kompleks verden. Men med alderen bliver nysgerrigheden selektiv. Vi bliver skolet til at søge ”rigtige svar”, ikke nye spørgsmål, og vi lærer at rette opmærksomheden mod det, der belønnes, mens vi ignorerer resten.

Som investor kan det være en fejl. At investere minder mere om et journalistisk arbejde end meget andet. Det handler om at blive ved med at grave og jagte svar!

Charlie Munger har sagt noget i stil med “Hvis du vil være klog, er det spørgsmål, du skal blive ved med at stille: Hvorfor?”

Næste gang du vil forstå en investeringscase bedre, så tænk som et 5-årigt barn. Spørg: Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor?

LÆS OGSÅ: "Aktien ser meget attraktiv ud"

Eksempelvis:

• Hvorfor bliver netop jeg præsenteret for denne ”unikke” investeringsmulighed?

Eller for en virksomhed:

• Hvorfor vokser omsætningen som den gør?
• Hvorfor kan de tage højere priser end konkurrenterne?
• Hvorfor er marginerne faldet de sidste par år?
• Hvorfor vælger ledelsen at købe andre virksomheder op i det aktuelle marked?
• Hvorfor vælger en medarbejder, at arbejde for netop denne virksomhed?
• Hvorfor vælger kunderne denne løsning fremfor alternativerne? Osv.

Ved at blive ved med at spørge "hvorfor" kommer du ofte tættere på den reelle forståelse bag en investeringscase, og finder ud af, om forretningen står på et solidt fundament eller ej.

Men nysgerrighed alene er ikke nok. Hvis du ikke kan sige nej, mister du fokus og udfordringerne vil stå i kø. Spørgsmålet "hvorfor" kan hjælpe dig på vej mod et "nej".

Derfor er det næste ord endnu vigtigere: ”Nej”.

De fleste investeringsråd handler om, hvad man bør gøre: Køb denne aktie, følg den trend, spred risikoen på denne måde osv. Men i praksis er det vigtigste, hvad man skal undgå at gøre.

De dyreste fejl i investering opstår sjældent, fordi man gør for lidt. De kommer af manglende evne til at sige "nej". Gang på gang ser jeg investorer lade sig friste af høje historiske afkast, løfter om lav risiko, en tilsyneladende perfekt porteføljeegenskab eller en god historie – ofte krydret med et ’tidsbegrænset tilbud’, som spiller direkte på vores frygt for at gå glip af noget (også kaldet ”FOMO”).

LÆS OGSÅ: Fundamentalporteføljen: Thorleif Jacksons nye aktie bidrager til stort merafkast

FOMO påvirker stærkt den menneskelige adfærd. Den får rationelle mennesker til at handle irrationelt. Men det er evnen til at sige “nej”, der adskiller de bedste investorer fra gennemsnittet. Jeg har i lang tid studeret disse investorer, og et fælles karaktertræk for de bedste er, at de er gode til at sige nej. En relevant tillægshistorie kommer fra en af mine helte:

“Warren Buffett sagde engang til nogle studerende, at de burde forestille sig at få et kort med kun 20 muligheder. Hver mulighed repræsenterer en investering, og når alle 20 er brugt, får man aldrig lov til at investere igen.”

Pointen er klar: Hvis man kun havde 20 muligheder i hele sit liv, ville man tænke sig langt mere grundigt om, inden man handlede.

Jeg er overbevist om, at de fleste investorer under disse regler faktisk ville ende med at blive rigere, end hvis de frit kunne handle så meget som de ville. Med blot 20 beslutninger – forudsat intelligens og disciplin – ville de nemlig fokusere på de virkelig gode muligheder. Og netop derfor ville resultaterne sandsynligvis blive bedre.

Det er blevet endnu sværere at sige nej i dag. Tonsvis af information, analyser og produkter flyder konstant ind via nyhedsfeeds, podcasts og sociale medier (for ikke at glemme sælgerne i bankerne mfl.). Hver eneste dag præsenteres vi for "den næste store mulighed". Hjernen belønnes for at tilføje – vi føler, at vi går glip af noget, hvis vi ikke handler. Derfor kræver det i dag en ekstra disciplin at stå imod. Det svære er ikke at finde investeringer at sige ja til, det svære ligger i at kunne ignorere de 99%, som bare er støj.

De fleste investorer, bliver jævnligt mødt af velargumenterede salgshistorier. Sælgerne får dig til at fokusere på mulighederne fremfor risiciene – de bliver belønnet af salget. En bank har generelt interesse i at du handler ofte – de tjener på aktivitet. Charlie Munger har sagt det bedst: “Show me the incentives and I will show you the outcome.”.

LÆS OGSÅ: Analytiker: Kursfald giver god købsmulighed i dansk aktie

Udfordringen er, at “ja” føles lettere og mere behageligt. Når man siger ja, slipper man for konfrontation, og man undgår ubehaget ved at afvise en mulighed. Men i investering er det som regel “nej’et”, der redder dig.

Tænk i ”opportunity cost” – ethvert ja, er et nej til noget andet. Jeg bruger selv tjeklister – og vil anbefale dig at gøre det samme.

En simpel tjekliste på en konkret virksomhed, kunne se sådan ud:

1. Er forretningen indenfor mit kompetenceområde?
2. Kan jeg komfortabelt vide, hvordan branchen og forretningen ser ud om 5-10 år?
3. Har virksomheden en langvarig konkurrencemæssigfordel?
4. Har virksomheden en solid og voksende kundebase?
5. Kan virksomheden vokse organisk og over gennemsnittet i lang tid?
6. Er der høj integritet- og simpel kommunikation fra ledelsen?
7. Har ledelsen samme interesse som os aktionærer?
8. Behandler virksomheden sine interessenter godt (kunder, leverandører, medarbejdere, aktionærer etc.)?
9. Er afkastet på den investeret kapital tilstrækkeligt? (og vil det falde eller vokse over tid?)
10. Har virksomheden en solid- og modstandsdygtig balance?
11. Har den voksende pengestrømme? og er disse relativt forudsigelige?
12. Er der lav risiko for politisk regulering?
13. Kan vi komme ud igen, hvis vi tager fejl? (hvordan er likviditeten?)
14. Er den aktuelle pris attraktiv?

Tjek af som piloterne gør, inden de flyver. Det kan lyde nemt, men i praksis er det utrolig svært – hjernen vil gerne springe over, hvor gærdet er lavest.

At springe over, hvor gærdet er lavest, handler ikke altid om dovenskab, men det er et udtryk for, hvordan hjernen fungerer*.

Problemet er nemlig, at vi som mennesker generelt er forudindtagne mod at tilføje. At lægge noget til føles som fremskridt, mens at ignorere eller fjerne noget føles som et tab. Vi lever i en tid med for meget – for mange ting, for meget information, for mange distraktioner og ja for mange investeringer.

De gode investeringer er sjældne. Derfor kræver det tålmodighed og disciplin at vente på dem.

At sige nej er ikke at miste en mulighed. Det er at bevare din evne til at sige ja når den virkelig gode mulighed opstår. 

/Niclas Faurby, Investor

* Den afdøde psykolog og nobelprismodtager, Daniel Kahneman, har i sin bog "Thinking, Fast and Slow" beskrevet hvordan system 1 og 2 fungere. -> System 1 beskrives som hurtigt, intuitivt og følelsesstyret, mens System 2 er langsomt, mere analytisk og kræver bevidst anstrengelse. Jeg kan stærkt anbefale denne bog, som også er oversat til dansk under titlen: "At tænke - hurtigt og langsomt".