Den store depression – kun støvet var tilbage

Alle økonomiske krisers moder efterlod investorerne med kun støvet tilbage. Aktierne blev slagtet med et kursfald på hele 86 procent fra september 1929 til juli 1932.

Forud for det gigantiske kursskred gik ”de brølende 20’ere”. En periode, hvor USA oplevede uhørt stor økonomisk fremgang med eufori og optimisme. Folk lånte for meget i bankerne, og også virksomhederne havde investeret alt for meget for lånte penge.

”Amerikanerne troede, de kunne gå på vandet, og at alle investeringer kun kunne vokse. Det skabte en finansiel boble, og det gjorde USA til arnestedet for krisen, som efterfølgende spredte sig til hele verden,” fortæller professor emeritus ved Roskilde Universitet Jesper Jespersen.

Folk stimlede sammen foran Wall Street i New York City under de store kursfald i oktober 1929. Foto: Everett Collection, Shutterstock, Ritzau Scanpix

Da økonomien ikke længere kunne bære i 1929, og boblen bristede, faldt det amerikanske BNP cirka en tredjedel og arbejdsløsheden steg til 25 procent. Flere tusinde banker gik konkurs, folk måtte forlade hus og hjem og mange amerikanere flyttede i teltlejre udenfor byerne.

”Det er den økonomiske krise i de sidste 100 år, der har haft de største menneskelige omkostninger. Millioner af mennesker mistede jobbet. Selv mange af dem, der ikke mistede jobbet, gik voldsomt ned i løn. Folk havde ingen penge og kunne ikke betale boliggæld og husleje. Så faldt boligpriserne, og man kunne ikke sælge sit hus. Folk mistede deres formuer med et snuptag,” siger chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv Henrik Henriksen.

Når krisen fik lov at køre helt udover skrænten, skyldtes det også, at der blev ført en meget stram pengepolitik.

”Det var en stor fejl, at USA's forbundsbank først i 1932 begyndte at lempe pengepolitikken. Det var nok den krise, der lærte os, at i krisetid skal man øge pengeudbuddet ved fx at sætte renterne ned og stille nærmest ubegrænsede lånemuligheder til rådighed,” siger cheføkonom i Nordea Helge Pedersen.

Med genopretningsplanen 'New Deal' var Franklin D. Roosevelt med til at vende økonomien, da han indtog Det Hvide Hus i 1933. Foto: Scanpix

Økonomien vendte først rundt, da præsident Roosevelt kom til i 1933. Med en offensiv finanspolitik satte han gang i infrastrukturprojekter med anlægning af blandt andet veje, broer og dæmninger.

Korrigeret for købekraft indhentede aktierne først det tabte i 1946.

Bliv medlem og læs om alle seks aktiekrak nu

Anden verdenskrig – aktier faldt indtil 1942

45 procent var aktierne allerede dykket fra 1937 til 1939. Efter nogle få måneder med stigninger i 1939, indledte aktierne en ny, langstrakt nedtur, da tyskerne besatte Polen i september 1939. En nedtur for aktierne på yderligere 43 procent, der først sluttede i april 1942.

Britiske Lancaster bombefly fra Anden Verdenskrig. "Krigslykken" vendte for amerikanerne i 1942, blandt andet efter slaget om Midway. Det, aktierne havde tabt siden 1939, havde de indhentet igen i februar 1943. Foto: Shutterstock