Analyser

Ny teknologi betyder ny tid for atomenergi

Billede
Atomkraft har længe været den grimme ælling blandt energikilder, men ny teknologi vender op og ned på tidligere tiders fastlåste ideer og åbner døren for interessante investeringsmuligheder – ikke mindst i lyset af den grønne omstilling.
Billede

Af
Thomas Grønlund Nielsen

cans.scient. i fysik, kapitalforvalter i Upstream Invest

Denne analyse blev bragt i magasinet Aktionæren. Læs hele magasinet her.

På få år er atomkraft gået fra paria i investeringsverdenen til ombejlet svane. Det ses også herhjemme hvor to københavnske opstartsvirksomheder, Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, uden større besvær tiltrækker trecifrede millionbeløb fra private investorer.

De har dog endnu ingen planer om børsnotering, så almindelige danske aktionærer må til udlandet for at investere i atomkraft. Det bør ikke stoppe investorer, der tror på, at den grønne omstilling har nået kritisk masse og point-of-no-return, men som samtidig ikke tror på, at vind- og vejrafhængig energi kan løfte opgaven alene.

Indenfor konventionel atomkraft er næsten alle spillere statsejede og altså ikke børsnoterede. En undtagelse er svenske Studsvik, der har specialiseret sig i at behandle atomaffald og optimere drift af reaktorer. En anden undtagelse er det amerikanske elektricitetsproducent, Constellation Energy, der driver flere atomkraftværker.

Meld dig ind og få adgang til alle artikler og aktietips

Men indenfor udvikling af nye små reaktorer, findes der en lille håndfuld virksomheder, man kan købe aktier i. Nye virksomheder indenfor atomkraft satser på at levere små reaktorer, og det er der gode grunde til.

Mindre skala betyder som regel mere sikkerhed for en atomreaktor, fordi den – i tilfælde af ulykke og overophedning – bedre kan komme af med sin uundgåelige henfaldsvarme (fra radioaktive stoffer).

Det princip kender vi fra dyreverdenen, hvor små pattedyr som mus må søge føde og spise hele tiden for at holde sig varme, mens løven kan sove 20 timer i døgnet. Det er simpelthen lettere for en stor organisme at holde på sin varme, fordi den i forhold til sit rumfang har et mindre overfladeareal, som varmen kan sive ud gennem – et rent matematisk princip. Helt analogt er det sværere for den store at komme af med varmen. Det er det første punkt, hvor små reaktorer alt andet lige vinder sikkerhedsmæssigt i forhold til store reaktorer.

Passiv sikkerhed løser problemer bedre
Det afgørende nye ved for eksempel NuScales reaktor er dog, at man opnår en sikkerhed mod radioaktive udslip, som ikke afhænger af menneskelig indgriben. Der kræves ikke elektriske pumper, afkøling med mere, og dermed kræves der ikke elektricitet for at opretholde sikkerheden. Sikkerheden ligger i de fysiske og kemiske love, der aldrig svigter – tyngdekraft, smeltepunkter, kemiske reaktioner etc. behøver ikke menneskelig indgriben for at fungere.

Det kaldes passive sikkerhedssystemer eller ”safety-by-physics” modsat aktive sikkerhedssystemer eller ”safety-by-engineering”.

Bliv medlem og få magasinet Aktionæren 9 gange årligt

Da 1. og 2. generationsreaktorerne blev designet i 50’erne og 60’erne var sikkerhed i reaktorer ikke det altoverskyggende tema, som det har været siden ulykken i 1979 på kraftværket på Tremileøen. Efter denne ulykke kom aktive sikkerhedssystemer til som en slags overbygning på det gamle design, hvilket var og er en lappeløsning. Med 3. generationsreaktorer – som NuScales og den nyligt åbnede i Finland – forsøger man så vidt muligt at få ”safety-by-physics” ind ved at gøre brug af konvektion og tyngdekraft, så der ikke behøves pumper for at undgå nedsmeltning.

Men først med 4. generationsreaktorer, der er under udvikling i dag af blandt andre Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, er den passive sikkerhed tænkt ind helt fra start. Først i det seneste årti har man visket tavlen helt ren og erkendt, at man må starte med helt nyt reaktordesign for at sætte den udbredte atomkraftskræk på plads en gang for alle.

Farvel til kølevand
Det betyder, at 4. generationsreaktorer adskiller sig grundlæggende fra tidligere generationer, der stort set alle har brugt vand som kølemiddel. Vand har mange gode egenskaber, men fordamper ved 100 grader, medmindre det er under højt tryk. Da der er mindst 300 grader i en reaktor, opererer en vandreaktor ved meget højt tryk for at holde vandet på væskeform. Det høje tryk har den ulempe, at det sender radioaktive gasser ud af reaktoren i tilfælde af en ulykke, som ved Fukushima i 2011.

Med 4. generationsreaktorer bruger man i stedet smeltet salt eller metal som kølemiddel og derved kan man undgå det høje tryk i reaktoren og dermed undgå udslip selv ved ulykker.