Interview

Rådgiver multimillionærer: Jeg er autodidakt i markederne

Billede
Kundekredsen tæller familier med kæmpeformuer, hvor pengetanken skal overleve og vokse til næste generation. Strejkekasser, der skal eksistere evigt, rådgiver han også. Formuerådgiver og ejer af Faurby Capital Niclas Faurby løfter sløret for, hvordan han passer på kundernes penge og får dem til at vokse.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Hvornår begyndte du at investere?
”Da jeg blev konfirmeret for 20 år siden. Alle de penge, jeg fik, investerede jeg i aktier. Det var i starten af 00’erne, da IT-boblen var eksploderet. Det var et heldigt tidspunkt, og det var min start. Min tilgang til investering har været meget autodidakt. På egen krop har jeg prøvet at tabe mange penge i aktiemarkedet, men jeg har også tjent mange penge. Men fordi jeg startede tidligt, gjorde det ikke så ondt at tabe penge, for de største fejl lavede jeg, da formuen var mindre.”

Hvad er fordelen ved at være autodidakt i aktiemarkedet?
”Selvom jeg selv er uddannet i en bank, mener jeg ikke, man lærer at investere ved at sidde i en bank eller ved at gå på universitetet. Det, du lærer på universitetet eller i skolen generelt, er meget teoretisk om økonomien og de finansielle markeder. Men aktiemarkedet er en ledende indikator, der er foran økonomien. Selvom du er den bedste økonom, er aktiemarkedet foran. Før der overhovedet kom økonomiske data under coronapandemien, havde aktiemarkedet sat sig 30 procent, og inden vi fik gode tal i den anden retning, var aktierne steget over niveauet fra før corona. Bankerne er fyldt med gode økonomer, men at være en god investor handler om at kunne styre sit temperament.”

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev

Hvorfor er det vigtigt at styre sit temperament som investor?
”Den naturlige reaktion er, at man får ondt i maven på de forkerte tidspunkter. Men man må hverken blive for euforisk, for risikoavers eller for frygtsom på de forkerte tidspunkter. Du kan studere dig til at blive god til at læse et regnskab eller analysere en virksomheds forretningsgang, men det er svært at studere sig til at styre sit indre urmenneske og det irrationelle, vi mennesker har i os. Det gennemgående for de bedste investorer i verden er, at de er dygtige til at styre deres temperament, og det er nøglen til succes på de finansielle markeder.”

Caroline Wozniacki er et godt eksempel på en spiller, der har forstået, at det ikke handler om at vinde
Niclas Faurby, formuerådgiver

Hvorfor har du gjort investeringer til din levevej?
”Jeg synes, det intellektuelle spil, der er i at investere, er enormt spændende. Man bliver aldrig færdiguddannet investor. Jeg lærer hele tiden og løbende, og det synes jeg er intellektuelt stimulerende.”

Hvilken strategi bruger du, når du investerer?
”Min filosofi er meget opportunistisk. Man skal tilrette sig ændringerne i verden, for der sker hele tiden ændringer. Der er mange, der har en fasttømret måde at investere på. Det kan være, du kun har investeret i obligationer i 40 år, og det har været fantastisk indtil for nogle år siden. Hvis du er obligationsinvestor de næste 40 år, kan det godt være, du ikke får et særligt godt afkast, og derfor er det vigtigt at se opportunistisk på tingene.”

LÆS OGSÅ: Over 20 milliarder kroner til ekstra udbytter

Hvordan udvælger du konkrete selskaber?
”Jeg arbejder meget med mentale modeller, og jeg ser på aktiemarkedet på samme måde, som når man spiller på heste. Oddsene fastsættes først bagefter, alt efter hvordan spillerne har spillet på hestene. Hvis hest nummer 1 er virkelig stærk, har vundet mange løb og jockeyen også er god, så ved alle spillerne det på løbsdagen, og det er derfor priset ind. På den baggrund er oddsene på hest nummer 1 rigtig dårlige, når vi kigger fremad. Hest nummer et har måske odds 1,1, og du kan derfor vinde 10 procent af dine penge, men du kan tabe 100 procent. Omvendt giver hest nummer to måske 1,6 procent, så forholdet mellem risiko og afkast er bedre. I aktiemarkedet kunne hest nummer 1 for eksempel være Amazon. Det er tydeligt for alle, at Amazon er et fantastisk selskab med en fantastisk forretningsmodel og ledelse. Men alt det, ved spillerne godt, og de har sat deres penge derefter. Hest nummer to kunne være eBay. Der er priset mere elendighed ind i eBay, og selvom de har en anden markedsplads, så er der også nogle helt andre odds. Det er den mentale model, jeg bruger som mit redskab, når jeg allokerer kapital, og modellen kører jeg også ned over brancher.”

Jeg ser på aktiemarkedet på samme måde, som når man spiller på heste.
Niclas Faurby, formuerådgiver

Hvilke mentale modeller fra sportens verden bruger du ellers?
”Caroline Wozniacki er et godt eksempel på en spiller, der har forstået, at det ikke handler om at vinde. Det handler om at undgå at tabe. Hvis man overfører det til investeringer, er det en mere værdifuld strategi, end hvis du jagter både bitcoin og Tesla. Det kan være fint for nogen på den korte bane, men det er ikke på den måde, du bliver rig på den lange bane. En anden metode kan være at anskue dine investeringer som et fodboldhold, hvor du forsøger at sammensætte dit drømmehold af aktiver. Målmanden kan være en investering i guld, fordi det beskytter porteføljen. I forsvaret har vi kontanter eller korte real- og statsobligationer. Midtbanen er måske passive indeksfonde, mens angriberne kan være nogle enkeltaktier. Nogen synes, Tesla er god og det kan være fint, men det giver ingen mening kun at have vækstaktier på hele holdet. Det ville betyde, at du nogle gange vinder 5-0, indtil du taber meget stort. Ligeledes, hvis du kun har IT-aktier, svarer det til, at du kun har venstre wing på holdet. Samtidig kan du ikke have alt i guld, for det svarer til 11 målmænd, og det bliver holdet ikke godt af. Det er individuelt fra investor til investor, hvordan drømmeholdet skal sammensættes, for det afhænger af tidshorisont og risiko.”

Hvad er ellers afgørende for, hvordan en portefølje skal sættes sammen?
”Det vigtigste er at have styr på risikoen. Risiko er forskellig fra person til person, men det er ved at få styr på den, jeg som rådgiver skaber størst værdi for kunderne. Hvis du derimod ikke har styr på risikoen, er det der, du som rådgiver kan destruere værdi. De fleste af dem, jeg arbejder for, har så store formuer, at den ofte er til næste generation. Det kan også være en strejkekasse, der skal eksistere for evigt, og så kan man godt tåle store udsving i modsætning til, hvis du skal bruge pengene på en tur i USA om tre år. Med en meget lang tidshorisont på for eksempel 100 år, er det noget simplere at lægge en strategi. På så lang en bane sker værdiskabelsen i selskaber, og så kan man godt lægge alle sine penge i aktier. Hvis jeg fik en kunde i morgen, der havde solgt sin virksomhed for 100 millioner kroner, ville jeg dog alligevel ikke anbefale at smide alle 100 millioner kroner ind i aktier i dag. Hvis aktiemarkedet falder 50 procent over de næste 12 til 24 måneder, ville jeg være bekymret for at kunden vil sælge ud på det værst tænkelige tidspunkt. Hvis du først har set, at 100 millioner kroner er blevet til 50 millioner kroner, bliver du udfordret mentalt. I det tilfælde føler man, at aktier vil falde for evigt, og at formuen er på vej ned mod 30 millioner kroner. Da begynder mange at agere irrationelt.”

Bliv medlem og modtag magasinet Aktionæren 9 gange årligt

Hvordan anskuer du risiko?
”Ikke som i bankerne, der typisk måler ud fra det risikonøgletal, der hedder standardafvigelse. Standardafvigelsen fortæller om aktivets udsving i forhold til dets gennemsnit. Jeg er dog mere eller mindre ligeglad med, hvor meget tingene svinger. Jeg skal bare ikke tabe i reale termer på den lange bane. Jeg er kun langsigtet investor.  Hvis en af mine aktier er faldet 50 procent, og der ikke er ændret ved de fundamentale værdier, betyder det bare, at jeg kan købe endnu mere endnu billigere. En anden form for risiko er, hvis man investerer i noget, man ikke forstår. Så opstår der risiko for mig.”

Det vigtigste er at have styr på risikoen. Risiko er forskellig fra person til person, men det er ved at få styr på den, jeg som rådgiver skaber størst værdi for kunderne
Niclas Faurby, formuerådgiver og investor

Hvilke nøgletal kigger du på?
”At tage det samme nøgletal på tværs af alle brancher giver ingen mening. Mange fokuserer på prisen i forhold til indtjeningen (P/E) og kurs/indre værdi (P/B). Men hvis du har for meget fokus på de tal, risikerer du at overse værdi i nogle selskaber. P/E favoriserer generelt cykliske selskaber, så hvis du alene benytter det nøgletal, vil du få en overvægt i sektorer som industri, finans og energi. Hvis du alene benytter nøgletallet kurs/indre værdi, vil du overse mulighederne i de selskaber, hvor meget af værdiskabelsen sker gennem immaterielle aktiver, som for eksempel selskaber indenfor teknologi og sundhed. Et eksempel er selskabet Alphabet (Google, red.), der blandt andet ejer YouTube. Ingen steder i regnskabet har Alphabet opgivet den aktuelle værdi af YouTube, og værdien fra opkøbet af YouTube tilbage i 2006 for 1,6 milliarder dollars, er næppe repræsentativ. Men hvordan prissætter vi så YouTube, for at finde ud af om det er et værdifuldt aktiv? Det eneste, de oplyser om YouTube er omsætningen på 20 milliarder dollars. Så i min vurdering af Alphabet, brugte jeg blandt andet nøgletallet price/sales på Youtube, fordi det er den eneste måde, du kan få en indikation på prissætningen af YouTube. Andre nøgletal jeg bruger, er prisen i forhold til de frie pengestrømme (P/FCF), Netto gæld/ebitda og afkastet af den investerede kapital (ROIC), men eksemplet med Alphabet og YouTube er et eksempel på, at jeg kigger på de nøgletal, der er væsentlige for den specifikke investering.”

LÆS OGSÅ: 'Frygtens scenarie' spøger under korrektion

Hvordan identificerer du ellers interessante selskaber?
”Jeg ser ofte efter virksomheder, der køber egne aktier op eller udbetaler udbytte. Hvis du har positivt cashflow og tjener så mange penge, at du også køber egne aktier tilbage, spiller det ofte sammen med, at dine andre nøgletal også er gode. Aktietilbagekøb eller udbytte er ofte et plus, og det siger også noget om, at ledelsen er aktionærvenlige. Derudover skal jeg forstå selskabets forretningsmodel. Jeg kan godt finde på at eje selskaber, hvor jeg selv er kunde eller bruger, for hvorfor har jeg brugt Google og YouTube, og hvorfor bruger jeg dem stadig? Jeg har lettere ved at forholde mig til et selskab, når jeg selv er kunde og bruger. For eksempel har jeg sværere ved at vurdere værdien af et biotek-selskab. Der er nogen, der er uddannet inden for biotek, og det er håbløst for mig at konkurrere med dem, der ved meget om det. Det handler derfor om, hvor du har en fordel.”

Hvorfor har jeg brugt Google og YouTube, og hvorfor bruger jeg dem stadig? Jeg har lettere ved at forholde mig til et selskab, når jeg selv er kunde og bruger.
Niclas Faurby, formuerådgiver og investor

Hvad er din bedste investering?
”Det er min kone. Hun er billig i drift. Det er simpelt at blive rig. Når du tjener 100 kroner, bruger du 70 og investerer de 30. Så kan du ikke undgå at blive velhavende, medmindre du har en dyr partner, der bruger de 30 på ferier og fornøjelser.”

Hvordan vil du investere langsigtet?
”Jeg har størstedelen af min formue i aktier. Hvis du gerne vil være rig, skal du undgå det, der gør dig fattig. Tag ikke forbrugslån, men invester dine penge. Langsigtet får du det bedste afkast ved at være investeret i virksomheder, der underliggende genererer indtjening. Jeg har også lidt tørt krudt i form af kontanter, guld og sølv på sidelinjen. Det skyldes, at jeg mener, der kommer bedre købsmuligheder på et par års sigt. Det er godt at have noget på sidelinjen, men hvis du kun har kontanter, bliver du straffet med inflation og minusrenter. Guld og sølv er en slags alternativ til kontanter.”

Læs også:
'Det er den vigtigste beslutning for din opsparing'

19-årig: Warren Buffett ville nok ikke kalde mig langsigtet

Ny investor: Jeg får et sug i maven, når jeg tænker på, jeg har aktier i Carlsberg