Analyser

Trustpilot: Tillid er godt, kontrol er bedre

Billede
Billede

Af
John Stihøj

Analytiker og ejer af Aktieinfo

Danske Peter Mühlmann stiftede i 2007 Trustpilot, en platform, der fører forbrugere og virksomheder sammen for at sikre bedre oplevelser for alle. Trods børsnotering i London er selskabet dansk, men internationalt orienteret.

For en forbruger, der køber på nettet, er det vigtigt at modparten er troværdig. Personligt gennemfører jeg aldrig et køb uden at tjekke virksomheden på Trustpilot. Her kan man læse anmeldelser indsamlet fra tidligere brugere.

Trustpilot er gratis, men virksomheder kan købe sig til en række services, og det kan give tvivl om pålideligheden.

Trustpilot gør dog en stor indsats for at sikre, at anmeldelser er pålidelige, og styrken i konceptet bliver bedre og bedre, jo flere anmeldelser forbrugerne indgiver. Tillid til anmeldelserne er således alfa og omega, og sidste år blev 2,7 millioner falske anmeldelser fjernet.

Konceptet er meget skalerbart, hvorfor det gælder om, at stadig flere virksomheder tilmelder sig og køber selskabets ydelser, for eksempel moduler, hvor man inviterer kunderne til at dele deres oplevelser.

Trustpilots styrke er, at anmeldelser ikke censureres, og at falske anmeldelser i vid udstrækning fjernes. Intet system er dog 100 procent sikkert.

Trustpilot har opnået stor volumen med kraftig stigning i besøgstallet på selskabets platforme, tilvækst af betalende virksomheder, og dermed en størrelse, der i sig selv er med til at holde konkurrenter ude. Størrelsen er i sig selv med til at holde mange potentielle konkurrenter ude.

I forbindelse med min research af selskabet er jeg blevet temmelig begejstret – dog uden at have købt aktien. Udfordringen er, om nogle af de ”store” som Google, Facebook med flere kunne finde på at kaste sig ind i konkurrencen.

Børs:
London Stock Exchange

Børskode
TRSTI

ISIN
GB00BNK9TP58

www.
trustpilot.com

Anbefaling
Byg din position langsomt op


Bliv medlem og få magasinet Aktionæren 9 gange årligt

Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.