Stærke partnere og voksende pipeline
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Siden starten i 1999 har Genmab specialiseret sig i at udvikle antistofbaserede kræftlægemidler. Forretningsmodellen er en kombination af egne produkter og royalty-indtægter fra partnerskaber med verdens største medicinalvirksomheder som Johnson & Johnson og AbbVie.
Fra år 2000 til december 2022 steg aktien med næsten 1.200 procent. Siden da har Genmab mistet pusten, og siden toppen er aktien nærmest halveret. Bag kursfaldene gemmer sig primært to bekymringer. Den ene er afhængigheden af Darzalex, der behandler knoglemarvskræft og er selskabets klart største indtægtskilde via royalties, men som løber af patent inden årtiets slutning. Den anden er usikkerhed om kliniske studiedata for de væsentligste produkter i pipelinen.
For 2026 forventer Genmab 14 procent omsætningsvækst, og opkøbet af hollandske Merus har styrket pipelinen med en lovende kræftkandidat. Genmab har en overskudsgrad på 29 procent og en lav gældsgrad.
Kliniske testdata kan rykke kursen markant i begge retninger. Men for den langsigtede investor er Genmab et biotekselskab med stærke partnere og voksende pipeline, og prisen virker attraktiv.
Peter Smed ejer ikke aktier Genmab.
|
Branche |
Børskode |
ISIN |
www. |
|
| Anbefaling KØB |
||||
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.