Analyser

Potentiale i tysk børsmægler

Billede
Billede

Af
Morten A. Sørensen

Analytiker, Økonomisk Ugebrev

flatexDEGIRO er en tysk onlinebørsmægler og konkurrent til de i Skandinavien bedre kendte Nordnet og Avanza. Den tyske handelsplatform driver dog også business-to-business-aktiviteter.

flatexDEGIRO indgår i det tyske SDAX-indeks. Virksomheden er grundlagt i 1999 og er aktiv i Tyskland, Østrig, Bulgarien og Holland og har cirka 2 mio. kunder.

Mens digitalisering og onlinebrokere er blevet velkendte fænomener i blandt andet Skandinavien, ser flatexDEGIRO et stort uudnyttet potentiale i Central- og Østeuropa. Alene i 2021 er der ifølge virksomheden selv kommet 730.000 nye kunder til, væsentligt mere end de 380.000 nye kunder som konkurrenterne Nordnet og Avanza har fået.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

flatexDEGIRO har i 2021 afviklet 91 millioner handler mod 75 millioner året før og venter, at antallet i 2022 stiger til 95-115 millioner og til 7-8 millioner kunder, der udfører 250-350 millioner transaktioner i 2026.

flatexDEGIRO har i februar forudset en ”forbedret performance” i 2022, men har senere peget på, at aktiviteten på finansmarkederne kan aftage i løbet af året, og at omkostningerne til markedsføring kan stige.

Efter et kursfald på omkring 40 procent over det seneste år er flatexDEGIRO-aktien alligevel en interessant satsning på transformationen af finanssektoren i Central- og Østeuropa, og anbefalingen er Køb.

Indeks
SDAX

Børskode
FTK

ISIN
DE000FTG1111

www.
flatexdegiro.com
Anbefaling
Køb