
Nestlé blandt de største fødevareselskaber

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Nestlé er et schweizisk fødevareselskab, som er blandt de største fødevareselskaber i verden. Nestlé er desuden det mest værdifulde selskab i Schweiz. Virksomheden har en diversificeret mærkevareportefølje, hvor flere af produkterne er velkendte og værdsatte af forbrugerne i specielt Europa og Nordamerika. Blandt de mange mærker kan nævnes Nescafé, Kitkat, Nestlé Purina PetCare og NAN (modermælkserstatning).
Nestlé er kendt for at være et meget stabilt selskab, idet salget og indtjeningen stiger jævnt. Dette opnår de gennem en bred spredning på både produkter og markeder. De stærke mærkevarer gør det muligt for selskabet at opnå højere priser end tilsvarende konkurrerende produkter. Muligheden for at øge salgspriserne er specielt vigtigt, når der i en længere periode har været stigende indkøbspriser, hvilket for tiden er tilfældet for kakao- og kaffebønner. Nestlé har således været i stand til at absorbere de stigende råvarepriser gennem prisstigninger.
Jeg forventer en stabil lønsomhed igen i 2025, selv om råvarepriserne er faldet på det seneste. Dette vil dog først slå igennem fra 2026. Det skal også bemærkes, at Nestlé kun i mindre grad vil blive ramt direkte af en handelskrig mellem Europa og USA. En eventuel afmatning i økonomien kan selvfølgelig ramme købekraften, hvilket kan få forbrugerne til at købe billigere alternativer, herunder supermarkedernes egne mærker, også kendt som ”private labels”.
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling KØB |
Carsten Dehn ejer ikke aktier i selskabet.
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.