Milliarderne bag verdens største fodboldfest
Selvom den manglende danske deltagelse dæmper den hjemlige fodboldfeber, bør den tænde julelys i øjnene på enhver investor. VM 2026 er nemlig ikke bare en turnering – det er en finansiel magtdemonstration. Og nej, der er desværre ingen danske selskaber blandt sponsorerne.
FIFA har for første gang nogensinde meldt alt udsolgt på de 16 eftertragtede globale sponsorpladser, længe før første fløjt lød den 11. juni. Turneringen vil flytte milliarder af kroner i det skjulte gennem et komplekst partnerskabshierarki: Fra de astronomiske fireårscykler i 'Tier 1' (fx Coca-Cola og Saudi Aramco) til de målrettede 'Tier 2' og 'Tier 3' aftaler, der koster op mod 95 millioner dollar stykket.
| Tier 1 Globale partnere |
Tier 2 VM-sponsorer |
Tier 3 VM-supportere |
| Det højeste sponsorniveau. Virksomhederne får rettigheder på tværs af FIFA's turneringer og kan bruge FIFA-brandet globalt over flere år. | Virksomheder, der køber omfattende kommercielle rettigheder til selve VM-slutrunden. De får global synlighed under turneringen, men uden de bredere rettigheder, som følger med Tier 1. | Det tredje niveau omfatter virksomheder med mere afgrænsede sponsorater. Rettighederne kan være knyttet til bestemte markeder, regioner eller kommercielle kategorier omkring VM. |
Kilde: worldcupwiki.com
Men i hvilke af selskaberne ligger det bedste investeringspotentiale for aktieinvestorer?
Magasinet Aktionæren skærer igennem vildnisset af selskaber og analyserer de tre tungeste sektorer: Duellen om sportsudstyret, de gigantiske forbrugsvareaktører og de finansielle sværvægtere, der skal flytte pengene.
Carsten Dehn ejer ikke aktier i de nævnte selskaber.