Analyser

McDonald’s: Steg under finanskrisen

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

McDonald’s kan bryste sig af at være en af ganske få aktier, der leverede et positivt afkast under finanskrisen i 2008 og 2009. Mens aktionærer oplevede blodrøde afkastrapporter, kunne McDonald’s aktionærer glæde sig over et beskedent, men dog positivt afkast i perioden.

De gyldne vinger er et designikon, og på godt og ondt ved selv helt små børn, hvilket brand der ligger bag de gyldne vinger. McDonald’s er således et af verdens mest kendte brands med global udbredelse af virksomhedens ca. 40.000 burgerrestauranter, hvoraf ca. 95 procent er drevet af lokale franchisetagere.

Tiden er selvfølgelig ikke den samme, men nogle af de kvaliteter, der var gunstige for 15 år siden, er fortsat til stede. Grundlæggende er restaurantbesøg typisk konjunkturfølsomt, men med sin billige fastfood skiller McDonald’s sig ud, og når krisen kradser, er der lande, hvor McDonald’s er et billigt alternativ til selv at lave mad. Endvidere har McDonald’s konstant udviklet sig med nye tilbud og koncepter med en fortsat respekt for virksomhedens rødder.

Målt på price earnings handles aktien til 23-25, og McDonald’s er blandt de dyreste i analysen. Den højere pris for aktien godtgøres dog af bedre vækstforventninger end de øvrige, men er selvfølgelig et risikoelement, der skal tages i betragtning, når aktiens defensive kvaliteter opsummeres.

Børskode
MCD

ISIN
US5801351017

www.
mcdonalds.com

Anbefaling
AFVENT KØB

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.