
Høj vækst i fremtiden for tysk software-virksomhed

Denne analyse blev bragt i Aktionæren 3, 2025. Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Nemetschek er en tysk softwarevirksomhed, der udvikler løsninger til arkitektur, ingeniørarbejde, byggeri og drift. Virksomheden er kendt for sine innovative softwareløsninger, der anvendes globalt af arkitekter og bygningsingeniører. Nemetschek er blandt de førende indenfor BIM (bygningsinformationsmodellering).
Byggeindustrien var en af de sidste industrier, der omfavnede IT-løsninger med henblik på at øge produktiviteten og kvaliteten, men der sker i dag en rivende udvikling blandt andet drevet af BIM, hvor data om materialer, tidsplaner og økonomi integreres.
Nemetscheks amerikanske konkurrent, Autodesk, har uden tvivl været førende indenfor BIM, men til forskel fra Autodesk, der tvinger brugere til egne formater, satser Nemetschek i høj grad på ”åben” BIM, hvilket giver bedre kompatibilitet med andre softwareløsninger (inklusiv Autodesks software Revit), større fleksibilitet og bedre understøttelse for dataudveksling (IFC). Denne forretningsmodel er blevet meget positivt modtaget i byggebranchen og forventes at skabe høj vækst for selskabet i fremtiden på omkring 15 procent årligt. Det understøttes af, at den relativt nye ledelse med succes har transformeret selskabet til en abonnementsbaseret model.
Toplinjevæksten ventes også at resultere i stigende lønsomhed, hvorfor indtjeningsvæksten kan blive over 20 procent årligt.
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling KØB |
Carsten Dehn ejer ikke aktier i Nemetschek.
LÆS OGSÅ: Sætter højt kursmål på verdens største aktie
LÆS OGSÅ:
Udpeger dansk aktie: "En pengemaskine"
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.