Tidligere chip-konge med stærke kræfter i ryggen

Selskabet forsøger både at genrejse sin egen produktforretning og samtidig opbygge en stor foundry-forretning, hvor de producerer chips for andre. Det bliver ikke let, men Intel har på det seneste fået hjælp fra stærke kræfter udefra.

Intel er et af de mest berømte chip-selskaber i verden. I årtier var de især kendt for at levere processorerne, der sad i millioner af pc’er og servere. Hvis man købte en computer, var der en god chance for, at der sad en Intel-chip i den. 

Men de seneste år har ikke været lette for Intel, og selskabet er ikke længere den klare ener, som de engang var. Konkurrenter som Nvidia, AMD og TSMC er rykket hurtigt frem, og det skyldes, at chipmarkedet har ændret sig. Hvor Intel før levede højt på pc’er og traditionelle serverchips, er det i dag i høj grad kunstig intelligens og avanceret chipproduktion, der sætter dagsordenen. Her har Intel haft svært ved at følge med helt i toppen. 

Derfor står Intel nu midt i en stor genopbygning. Selskabet prøver ikke kun at sælge sine egne chips, men vil også tjene penge på at producere chips for andre virksomheder med en såkaldt foundry-model. Med sidstnævnte initiativ vil Intel forsøge at konkurrere med taiwanesiske TSMC, der i dag producerer over 50 procent af alle verdens chips. 

Det er for tidligt at sige endnu, hvorvidt Intel vil lykkes med deres foundry-forretning. Meget afhænger nu af Intels nye produktionsmetode "18A", som kan producere chips på højeste niveau. Hvis de lykkes med at skalere denne produktionsmetode op i løbet af de kommende år, kan det blive en stor katalysator for selskabet.

Samarbejder løfter aktien
Intels omsætning har stået i stampe de seneste år. Fra 2023 til 2025 har Intel haft en årlig omsætning på omkring 53 milliarder dollars, og samtidig har de haft underskud de sidste to år. 

Alligevel er aktien steget markant på det seneste, og bare i 2026 er aktien oppe med 62 procent.

Det skyldes især flere tunge samarbejder. I begyndelsen af april indgik Intel et stort partnerskab med Elon Musks Tesla og SpaceX om produktion af avancerede chips. Derudover har Intel indgået et samarbejde med Google om at benytte Intels Xeon 6-processorer til AI-træning. Sidste år fik Intel også en større investering fra Nvidia, som købte 4 procent af selskabet.

Esset i ærmet
I dag udvikles en betydelig andel af verdens samlede chipproduktion i Taiwan. Hvis Kina i en nær fremtid beslutter sig for at gøre alvor af sine invasionstrusler, kan det blokere for USA’s adgang til de mest avancerede chips. Den risiko tør USA ikke løbe, og derfor har de i de seneste år investeret store milliardbeløb i at få chipproduktionen tilbage på amerikansk jord. Intel har nydt godt af disse investeringer og har samlet modtaget omkring 10 milliarder dollar i investeringer og lån fra staten.

Intel har stadig til gode at bevise, at de kan udvikle og producere chips på niveau med de førende aktører i chipindustrien, men de har stærke kræfter i ryggen, og nogle af de største amerikanske tech-selskaber har sat deres lid til dem. Derfor er Intel i dag en yderst interessant investeringscase, som jeg selv følger tæt.

Anders Bæk ejer ikke aktier i Intel.