Analyser

Forsvarsproducent med stærk position i Tyskland

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Rheinmetall er en af Tysklands store forsvarsproducenter med 25.000 medarbejdere. Cirka 60 procent af omsætningen går til forsvaret, og det tyske forsvar er den klart største kunde. Den øvrige del af omsætningen er civil i kraft af leverancer af komponenter til bilindustrien. Den civile andel af forretningen er faldende, og dermed ventes den militære andel at stige til 80 procent. I forsvarsdelen produceres blandt andet kampvogne og ammunition.

Den store attraktion ved Rheinmetall er den tyske kanslers intention om at oprette en fond på 100 milliarder euro til investering i forsvaret og lade forsvarsbudgettet stige til 2 procent af BNP.

Rheinmetall har kapaciteten til at håndtere en del af denne efterspørgselsstigning, og der er således lagt i kakkelovnen ikke bare til en omsætningsstigning, men også til en forbedring af overskudsgraden. Herudover ligger der et stort potentiale i at levere til andre lande med stigende forsvarsbudgetter.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Aktien er selvfølgelig allerede steget med udsigten til en stabilt stigende efterspørgsel de kommende måske 10 år, men når den resterende usikkerhed forsvinder, og ordrerne i de kommende år tikker ind hos Rheinmetall, vil det blive belønnet med aktiekursstigninger.  

Aktien handles til en P/E på 17,3 for 2022, hvilket er attraktivt i lyset af den stærke ordrebog og potentialet i form af forøgede tyske forsvarsinvesteringer.

Børskode
RHM

ISIN
DE0007030009

www.
rheinmetall-
defence.com
Anbefaling
Køb


Bliv medlem og få magasinet Aktionæren 9 gange årligt