Analyser

Flere ældre er lig med flere øjenoperationer

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge. Analysen blev bragt i Aktionæren 8, 2025.

Alcon Inc. er global leder inden for øjenkirurgi og har hovedsæde i Schweiz. Virksomheden blev spaltet ud fra Novartis i 2019.
Alcon leverer udstyr til øjenoperationer, implantater som linser samt avanceret laserteknologi, endvidere produceres kontaktlinser, linsepleje og øvrige produkter til øjensundhed.

Grå stær er i dag den hyppigste årsag til synstab, og antallet af operationer forventes at vokse kraftigt i takt med ældreboomet. Alcon er verdens førende leverandør af udstyr og linser til disse operationer og står derfor med en strukturel medvind.

Aktien er i 2025 faldet med cirka 10 procent og handles til en price/earnings i omegnen af 30. Det synes at være fair i lyset af selskabets vækstmuligheder og stærke position i markedet.

Samlet set er Alcon et selskab, der ikke blot rider på ældreboomet, men som er direkte eksponeret mod det gennem sine løsninger til syn og øjenkirurgi. For investorer giver det en langsigtet vækstcase med lav cyklisk risiko og tæt kobling til demografiske trends.

Børskode
ALC

ISIN
CH0432492467

www.
alcon.com

Anbefaling
KØB

Peter Smed ejer ikke aktier i selskabet.

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.