Et af verdens bedst sælgende lægemidler
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.
Merck er en af de ældste pharmavirksomheder i verden, grundlagt i 1891. Selskabets kræftmedicin, Keytruda, er et af verdens bedst sælgende lægemidler, og Merck er med en samlet omsætning på 65 milliarder dollar i 2025 en gigant inden for global medicin.
Aktien blev halveret frem mod sommeren 2025, presset af bekymring om, at Keytrudas patent udløber i 2028. Siden lavpunktet i sommeren 2025 er aktien steget 42 procent og Merck er dermed måske en indikator på, at medicinsektoren er begyndt at finde fodfæste igen.
Omsætningen i Keytruda voksede 7 procent til 31,7 milliarder dollar i 2025, og nye produkter inden for lungehypertension bidrog med 1,4 milliarder dollar. Dertil kommer et frit cash flow, der næsten blev tredoblet fra 2024 til 2025.
Investorernes frygt for patentudløbet på Keytruda var reel, men en overreaktion. Merck selv peger på over 70 milliarder dollar i kommercielt potentiale fra pipelinen frem mod midten af 2030'erne – mere end det dobbelte af, hvad markedet hidtil har estimeret som Keytrudas salg.
Merck er en kvalitetsvirksomhed og måske med til at vise vejen for aktiekurserne for de store medicinalselskaber. Aktien er steget markant, men handles stadig til en attraktiv prissætning, og den er fortsat interessant.
Peter Smed ejer ikke aktier Merck.
|
Branche |
Børskode |
ISIN |
www. |
|
| Anbefaling KØB |
||||
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.