Analyser

Den defensive energikæmpe

Billede
Billede

Af
Carsten Dehn

aktieanalytiker

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktieanalyser hver uge.

Engelske Shell er en af verdens største multinationale energiselskaber. Aktiviteterne spænder fra olie- og gasudvinding, raffinering, salg, vedvarende energi samt fremstilling af plast. Shell og farmaselskabet AstraZeneca er de største selskaber målt på børsværdi i England. Energipriserne og reserverne er selvsagt afgørende for aktiekursudviklingen, og en forudsigelse af olie- og gasprisen kan være meget vanskelig. Det skal dog bemærkes, at faldet i olieprisen på omkring 30 procent i år kan henføres til det stigende udbud og faldende efterspørgsel, der igen hænger sammen med den geopolitiske uro.

Jeg mener, at man som investor i denne industri i højere grad skal sammenligne de forskellige selskaber indenfor branchen, og her fremstår Shell som en defensiv aktie. Det skyldes, at Shell er mindre afhængig af olieproduktion (”upstream”) end fx Exxon i USA. Shell har således en større andel i raffinering, distribution og detail (”downstream”). Dertil kommer, at den finansielle gearing er lavere end sammenlignelige selskaber. Udfordringen for Shell er, at selskabet har relativt lave olie- og gasreserver, men det har betydet, at ledelsen har haft en høj kapitaldisciplin med fokus på projekter med højt afkast. De lavere reserver har også betydet, at ledelsen har været motiveret til at omstille forretningen i en mere bæredygtig retning.

Børskode
SHEL

ISIN
GB00BP6MXD84

www.
shell.com

Anbefaling
AFVENT KØB

Carsten Dehn ejer ikke aktier i selskabet.

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.