Fisher Investments gennemgår Italiens forhold mellem gæld og BNP
Sponsoreret indhold:
Ifølge en rapport fra april forventes det, at Italiens gæld i forhold til BNP rammer 138,6 % ved udgangen af 2026, hvilket overgår Grækenland som Europas mest forgældede land efter denne måling.[i] I de seneste år har der været udbredte advarsler om Italiens gæld – og andre lande i euroområdets gæld – i de medier, som Fisher Investments gennemgår, og der fokuseres ofte på forholdet mellem gæld og BNP. Vi mener imidlertid ikke, at dette forhold i sig selv er grund til bekymring hos investorerne. Regeringer betaler af på gæld med skatteindtægter, ikke BNP. Rom opkræver mere end nok skatter til at kunne betale deres regninger. Vi mener, at investorer vil være godt tjent ved at overveje denne vinkel.
Først og fremmest mener vi ikke, at det giver mening at sammenligne gæld med BNP. Overvej følgende: BNP beregner et lands årlige udstrømning af økonomisk produktion ved at lægge privatforbrug, private investeringer, offentlige udgifter, investeringer og nettoeksport (eksport minus import) sammen. Statsgæld akkumuleres derimod gradvist over længere tid. De to kan ikke sammenlignes direkte – på engelsk kaldes det et "stock-flow mismatch", når man sammenligner et overordnet niveau med aktivitet over en vis periode. Når virksomheder skal gøre regnskab, sammenligner de samlet gæld med samlede aktiver – eller indtægter med betalte renter.
Når Fisher Investments gennemgår regeringers økonomi, sammenligner vi skatteindkomst (indtægter) med deres renteudgifter for gæld (udstrømninger). Dét kan sammenlignes direkte. Fisher Investments' historiske gennemgang af økonomien viser, at der er få regeringer, som tilbagebetaler gæld årligt – forfaldne obligationer bliver blot overtaget af nye. Hvis man antager, at de har markedsadgang til at gøre dette, betyder det, at regeringernes evne til at betale renter er det afgørende element i vurderingen af gældens bæredygtighed. Hvis en regering bruger store mængder af skatteindtægter til at betale renter på gæld, kan det være tegn på et økonomisk pres – og omvendt, hvis kun en lille del af indtægterne går til at betale afdrag på gæld.
Og med det udsyn er Italiens gæld stadig til at betale. I slutningen af december 2025, som er de seneste tilgængelige data, gik omkring 14,2 % af Italiens skatteindtægter til at betale renter.[ii] For at sætte det i perspektiv er det langt mindre end i midten og slutningen af 1990'erne, da Rom brugte over 40 % af nationale skatteindtægter til at betale gæld af.[iii] Men selv dette knuste ikke Italiens økonomi eller aktier – Italiens årlige BNP-vækst var i gennemsnit 1,5 % i 1990'erne og voksede i alle år med undtagelse af et enkelt, mens italienske aktier steg 240,6 % i løbet af årtiet.[iv] Italiens gæld er også mere overkommelig i dag end under gældskrisen i euroområdet, hvor renteudgifterne nåede 20,4 %.[v] Men selv da overskrifterne i nyhedsmedierne advarede om stigende 10-årige renter, misligholdt landet ikke sin gæld – de klarede sig igennem det, og renterne faldt igen. Vores pointe er: Hvis relativt dyrere gæld ikke var uholdbar før, hvorfor ville den så være det nu?
Vi mener, at investorer bør huske på dette, når overskrifterne advarer om højere eller stigende gæld i forhold til BNP – både når det gælder Italien og andre steder. Eftersom forholdet mellem gæld og BNP er som at sammenligne æbler og skovle, tyder Fisher Investments' historiske gennemgang af markedet på, at en udbredt pessimistisk stemning omkring det forhold kan være et positivt tegn. Advarsler om økonomiske problemer på grund af stigende gæld i forhold til BNP kan nemlig sænke forventningerne og dermed gøre en positiv økonomisk overraskelse mere sandsynlig. Det er efter vores mening værd at bide mærke i, da aktier ifølge vores undersøgelser bevæger sig mest på baggrund af forskellen mellem virkeligheden og forventningerne. Vi mener, at det især gælder, hvis det samme land ikke bruger for mange skatteindtægter på at betale renter. Hvis der er en forskel her, kan det tyde på en sund økonomi, som kun få har fået øje på – og det er efter vores mening positivt for markedet.
Fisher Investments' analyser indikerer, at fremadskuende markeder også kan give en indikation om en regerings økonomiske helbred. Italienske aktier steg f.eks. 38,8 % i 2025 og overgik dermed de 24,6 % for aktier i euroområdet.[vi] I skrivende stund ligger den italienske 10-årige rente på ca. 3,79 % – et godt stykke under niveauerne på 6,0 % til 7,5 %, der var gældende under krisen i euroområdet og endda under de aktuelle amerikanske 10-årige statsobligationsrenter, som de eksperter, vi følger, ofte betragter som verdens sikreste gæld, da den er forbundet med USA's store, likvide gældsmarkeder, stærke juridiske system og mangfoldige økonomi.[vii]
Ingen af disse indikatorer peger efter vores mening på, at vi nærmer os en italiensk gældskrise. Hvis det var tilfældet, mener vi, at italienske aktier ville have indregnet Roms økonomiske pres lang tid i forvejen, hvilket sandsynligvis ville have fået dem til at falde for flere måneder siden. Og eftersom obligationsrenterne bevæger sig i modsat retning af kurserne, tyder vores analyser på, at en svag økonomi ville udløse en strøm af frasalg af italiensk gæld, hvilket ville sende renten i vejret. Ingen af disse forhold gør sig gældende i dag. I vores øjne tyder det på, at bekymringerne forbundet med Italiens gæld i forhold til BNP er endnu en mursten i bekymringsmuren, som aktierne klatrer op ad.
Følg med i de seneste markedsnyheder og -opdateringer fra Fisher Investments:
- https://www.facebook.com/FisherInvestmentsDanmark/
- https://twitter.com/fisherinvestdk
- https://www.linkedin.com/company/fisherinvestments-danmark/
- https://www.instagram.com/fisherinvestmentsdanmark
Fisher Investments Luxembourg, Sàrl er et privatejet aktieselskab, som er registreret i Luxembourg (selskabsregistreringsnr. B228486). Fisher Investments er det navn, som Fisher Investments Luxembourg, Sàrl og dets filialer i Danmark, Frankrig og Nederlandene driver virksomhed under. Fisher Investments reguleres af det luxembourgske finanstilsyn, Commission de Surveillance du Secteur Financier ("CSSF"), og er også registreret som mellemhandler hos Commissariat aux Assurances ("CAA") under CAA-nr. 2020CM004. Fisher Investments' hjemstedsadresse i Luxembourg er: K2 Building, Forte 1, 2a rue Albert Borschette, Third Floor L-1246 Luxembourg.
Dette dokument udgør Fisher Investments generelle holdninger og skal ikke betragtes som værende personlig investerings- eller skatterådgivning. Ej heller afspejler det kundens resultater. Der gives ingen garanti for, at Fisher Investments fortsat vil have disse holdninger, og de kan til enhver tid ændre sig baseret på nye oplysninger, nye analyser eller nye overvejelser. Der er intet i dette dokument, som udgør en anbefaling eller estimat om markedsforholdene. Dette dokument er alene vejledende. De aktuelle og fremtidige markeder kan afvige markant fra det heri angivne. Der er endvidere ingen garanti for, at antagelserne anført i illustrationerne heri, er nøjagtige.
[i] "Italy Set to Become Euro Zone's Most Indebted Country, Replacing Greece", Lefteris Papadimas og Giuseppe Fonte, Reuters, 23/4/2026. Tilgået via US News. BNP (bruttonationalprodukt) er et statsligt mål for et lands økonomiske produktion.
[ii] Kilde: FactSet, pr. 12/5/2026. Renteudgifter i Italien som procentdel af omsætning, december 1982 - december 2025.
[iii] Ibid.
[iv] Ibid. MSCI Italy Index, afkast med bruttoudbytte, 31/12/1989-31/12/1999. Angivet i ITL og EUR. Valutakursudsving mellem ITL, EUR og DKK kan medføre større eller mindre investeringsafkast.
[v] Se note ii.
[vi] Ibid. MSCI Italy og EMU Index, afkast med bruttoudbytte, angivet i EUR, 31/12/2024-31/12/2025.
[vii] Ibid. Italiens 10-årige statsobligationsrente, 31/12/2008-14/5/2026, og den amerikanske 10-årige statsobligationsrente, 14/5/2026.